Investerer du i et godt liv?

Jeg har på det seneste blandt andet fået lov at hjælpe et par unge mennesker med at komme igennem svære perioder og depression, og de er begge trådt ud af depressionen også med god hjælp og støtte fra deres forældre.

Fordi forældrene var klar til at investere i nye måder at gøre tingene på og til at prøve nyt.

Hvad er det, vi investerer i? Er du klar til at investere i et godt liv?

Det behøver ikke kun at være økonomisk, selvom det naturligvis også handler om, hvad det er, vi vælger at bruge pengene på. Hvad det er, vi prioriterer i livet; om det er materielle ting, tøj, møbler, hus, bil, have, elektronik, om det er ferier, friluftsliv og oplevelser eller om det også er en del af prioriteringen at have et godt helbred, et godt velbefindende og balance i livet.

Bakkerne lyng

 
Hvad kommer først, bilen eller dig?
At investere i et godt liv er i høj grad også den tid og opmærksomhed, du lægger i det og det fokus og den prioritering, du giver det i dine tanker og i dine overvejelser og beslutninger. At investere i et godt liv handler også om at være klar til at prøve nye ting og nye måder at gøre tingene på, om at udfordre sig selv, om at tænke nye tanker og om at flytte fokus. Til der, hvor der er allermest brug for den lige nu og mange gange er der måske lige så meget, eller mere, brug for ekstra fokus på nærende kost og nærende tanker som på nye fælge til bilen.

Mange gange, når tingene bliver svære eller indviklede, kan man nemt komme til at flytte fokus væk fra det svære og prøve at glemme det eller skubbe det væk eller man kan komme til at flytte fokus så meget til det, der er svært, at det hele bliver endnu mere fastlåst.

Støtte fra forældrene
I begge tilfælde med de to unge mennesker var de og deres forældre parate til at opsøge støtte udefra for at komme videre og en af årsagerne til, at det lykkedes var i høj grad det samarbejde, som den unge, forældrene og jeg indgik i og den parathed, forældrene havde til at investere i at løse udfordringerne.

De var konstant med på sidelinjen, involverede sig, tog ansvar og tog deres egne handlinger op til revision. De blev bedre til at tale med hinanden, så de stod mere rent i deres signaler og budskaber, fordi de havde taget stilling. De var indstillede på at prioritere anderledes med hensyn til, hvad der var vigtigst i deres liv, med hensyn til familiens indbyrdes måder at tale på og være sammen på og med hensyn til, hvor de kunne sætte ind, blandt andet med at støtte op omkring kost, vitaminer, mineraler, kosttilskud, samtaler og behandling.

Alternativ til lykkepiller
Havde de ikke haft overskuddet til at handle og gå nye veje, for det kræver både parathed, mod, villighed og overskud, kunne disse to unge mennesker nemt have endt med at få udskrevet en recept på lykkepiller med alt hvad deraf følger af bivirkninger for både krop, sind og sjæl.

Der er ikke meget succes og sejr over at få kemisk medicin, så man ikke længere kan mærke sine følelser. Det er der til gengæld i høj grad i dét at have gjort noget aktivt og selv være med til at ændre på sine tanker, handlinger, kost m.v.

En stærk følelse af succes og sejr, som jeg er sikker på, at ikke blot de to unge mennesker, men hele familien, vil bringe med sig videre i livet og som vil være med til at danne et stærkere fundament. Et sted med langt større selvværd og tillid til at det er muligt at hjælpe sig selv og at der er så mange ting, de kan gøre for at få det bedre og investere i et godt liv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code