Foredrag om at komme videre efter et selvmord

Foredrag om at komme videre efter et selvmord

Tirsdag, den 21. marts 2017, kl. 19.00 – 21.00

i Kultur og Frivillighuset, Nygade 22, 7500 Holstebro

Hver dag er der mennesker, der opgiver håbet og tager deres eget liv og de, der oplever et selvmord, kan nemt selv havne der.

Foredraget handler om at komme videre, om at komme igennem og ikke bare overleve, men også komme til at leve. Når verden vakler efter et selvmord, er det ikke blot selvmordet, der kommer til overfladen, men også det, det enkelte mennesker har med sig og har oplevet igennem livet. Derfor har mennesker også forskellige behov, forskellige måder at reagere på og forskellige veje at gå. Ingen sorg eller proces er ens.


 
Der er altid håb og altid noget, man kan gøre for at hjælpe sig selv og andre igennem. Det er nødvendigt at møde smerten og det, der er sket, og man kan igennem sorgen og alle de følelser, der melder sig på banen, når man oplever et selvmord, være med til at gøre det til en stærk og også smuk proces frem mod et bedre og mere frit liv.

Foredraget er arrangeret af Landsforeningen for efterladte efter selvmord (www.efterladte.dk) og koster 30 kroner. Alle er velkomne.

Efter foredraget vil der være mulighed for spørgsmål, dialog og udveksling.

Tilmelding ikke nødvendig, men af hensyn til kaffe gerne til Hanne Tang på 22 40 87 84.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code