Når vi gør børn og unge syge

“Hun er jo ikke normal”. Sådan lød dommen over en ganske ung pige, som sammen med sin mor kom til mig for at få hjælp. Pigen havde det svært og havde problemer både hjemme og i skolen. Hun stillede store krav til sig selv og havde svært ved at leve op til alle de forventninger, hun oplevede, der var til hende.

Oveni at hun havde det skidt, følte hun også, at hun svigtede alle omkring sig, fordi hun ikke kunne leve op til det, de ville have hende til. Hun var ikke bare syg, hun var også forkert og utilstrækkelig. En tung byrde at bære for en ganske ung pige.

Hun havde efterhånden haft så mange fraværsdage, at både skole og myndigheder var kommet på banen. En sagsbehandler havde forsøgt at tvinge hende i skole, og det var ikke gået særligt godt. Pigen havde nærmest oplevet det som et overgreb og sagsbehandleren havde, formentlig i frustration over at det ikke var lykkedes med de sædvanlige værktøjer, efterfølgende erklæret overfor moderen, at pigen jo ikke var normal.

Sikken en dom at få fældet over sin unge datter. Og sikke et system, der kan blive sat i gang på baggrund af den indgangsvinkel til tingene.

 
Min oplevelse var, at der ikke var noget ”galt” med hende, men at hun var en sensitiv pige, der havde det svært og som havde svært ved at passe ind i den ramme, som var blevet sat for hende. Mange gange er det mere rammen, der er noget i vejen med, end de børn, unge og voksne, der tilfældigvis ikke passer ind i den.

Hun fik at vide, at hun ikke var normal. Et godt eksempel på, hvordan vi så nemt kan komme til at sygeliggøre. En ganske almindelig ung pige, som havde det svært. Og et system, der langtfra altid er gearet til at tackle det. Et system, som langt hen ad vejen er så vant til at tænke ”problem”, ”diagnose” og at gøre syg, at hvis det, vi plejer at gøre ikke lader til at virke, så tyer vi gerne til kemisk medicin.

Når følelserne helst bare skal holde op
Dermed bekræfter vi gang på gang børn og unge i, at der er noget i vejen med dem. Det må der jo være, siden de ikke kan hjælpes og siden, de er nødt til at få medicin for at ”få det til at holde op”. Så kan man jo diskutere, hvad der er sundt og hvad der er normalt.

Om det er normalt at få følelserne til at ”holde op” ved at dæmpe og undertrykke dem med kemi, eller om det også kunne være normalt at give hinanden lov til at have det, som vi har det og i stedet gøre noget ved årsagerne.

Der er ikke noget i vejen med at være sensitiv
Mange børn og unge er sensitive og det er der på ingen måde noget unormalt i. Der er ikke noget i vejen med at være sensitiv. At være sensitiv betyder at være i stand til at mærke, opleve, sanse og fornemme og det er medfødte gaver og naturlige evner og det kan aldrig blive galt eller unormalt.

Til gengæld kan det blive yderst besværligt at have med at gøre, når vi bliver mødt med en helt anden firkantet og begrænset verden, hvor der ikke er plads til at være fintfølende, fintmærkende og sansende. Hvor der ikke er plads til at være det, vi er; mennesker med følelser.

Og det kan være en barsk oplevelse, når man er et sensitivt væsen, at blive mødt med en verden, der er så fikseret på at præstere, leve op til, se godt ud og passe ind. En verden, hvor tingene skal gå stærkt og hvor vi helst ikke skal dvæle alt for længe ved noget. En verden, hvor vi gerne giver kemisk medicin, så vi kan få dem dæmpet; alle de følelser, der er med til at gøre os levende. Og så vi i øvrigt kan komme videre og fortsætte, hvor vi blev forstyrret. Det er desværre blevet helt normalt.

Godt, at vi ikke passer ind
Måske er det ikke så meget børn og unge mennesker – eller voksne for den sags skyld – der er unormale. Måske er det mere de begrænsende rammer, vi har sat for dem og os selv. Men selvom det kræver noget, er der heldigvis flere og flere, der ikke bare lige passer ind, så på et tidspunkt må vi begynde at få øjnene mere op for, at det måske ikke så meget er børnene og de unge mennesker, der er noget i vejen med, men nærmere den ramme, vi forventer, de skal passe ind i.

Det gør de ikke, så længe den er så begrænset, for de er så meget mere. Og dét er i min verden helt normalt.

Læs også Hvordan hjælper jeg mit sensitive barn

Hvordan hjælper jeg mit sensitive barn?

Jeg hører jævnligt fra forældre, der ikke ved, hvad de skal stille op i relation til deres sensitive børn. Det kan være, de har et barn eller ungt menneske, der ikke trives, som har det skidt, er ked af det, føler sig udenfor, ikke vil i skole, er uroligt, nervøst, på tværs eller andet, der kan gøre det svært at få tingene til at fungere.

Nogle forældre er ved at køre sig selv helt ned og oplever, at familien nærmest er ved at falde fra hinanden, fordi de ikke ved, hvad de skal stille op. Mange gange går tankerne og øvelsen primært ud på at få den unge til at holde op med at have det, som han eller hun har det. At få det til at stoppe, så familien igen kan vende tilbage til den hverdag, de tidligere har haft.

Mange gange kommer hele familien nemt til at se på situationen ud fra betragtningen af, at det er barnet eller det unge menneske, der er noget i vejen med. Noget, der skal fixes.

Skov efteraar Line
 
Godt at vende tingene om
For mange kræver det en helt ny tankegang og indgangsvinkel virkelig at få gjort noget ved problemet. Én løsning – som mange i vores samfund desværre tyer til – er den, vores etablerede system ofte tilbyder: En diagnose og kemisk medicin. En løsning uden så meget løsning og som blot er med til at bekræfte barnet eller det unge menneske i, at der er noget i vejen med det.

Måske er der slet ikke noget i vejen med dit barn. Måske er det bare et sensitivt væsen, som vi mennesker fra naturens side er skabt. At være sensitiv betyder at være i stand til at sanse, mærke og opleve, og det er vores naturlige tilstand. Det er bare langt fra alle, der er i kontakt med den side af sig selv.

Mange mennesker har lukket godt og grundigt ned for den side af sig selv for bedre at kunne passe ind i den verden, vi har skabt. En hård verden, som primært fokuserer på så meget andet end de sansende, nysgerrige og oplevende væsener, vi er inde bagved de lag, vi ofte har lagt på os selv, netop for at kunne leve i og håndtere den hårde verden.

Dit kloge barn
En anden løsning end den, der handler om diagnoser og kemiske midler til at dæmpe symptomerne, kan være at begynde at lytte til dit kloge barn og hvad det egentligt er, det prøver at vise og fortælle.

Hvad nu, hvis alle de sensitive mennesker – børn, unge og voksne – der heldigvis kommer flere og flere af i disse år, i virkeligheden også er med til at vise vejen? Hvad nu, hvis de i virkeligheden med al ønskelig tydelighed viser, at det ikke så meget er dem, der er noget i vejen med, men at den måde, vi behandler hinanden på og den måde vi lever og indretter vores samfund på, langt fra er optimal for os?

Hvad kan jeg gøre?

Giv børnene lov til at have deres oplevelser. Hvis alt svært bliver taget fra dem, hvad skal de så vokse og blive klogere af? Accepter, at lige som du selv har lært og lærer af dine erfaringer, har dine børn også brug for at have deres oplevelser på deres vej.

Anerkend sensitiviteten og det, den rummer og snak om den. At det kan være svært at være sensitiv i en alt for hård verden og at det kan kræve, at man beskytter sig selv bedst muligt, men også at der er mange gaver i at være i kontakt med sin sensitivitet i form af evnen til at være empatisk, at kunne sanse, mærke og opleve, at være følsom, at kunne mærke følelser, energier og stemninger. Man er ikke nødvendigvis syg, fordi man har følelser eller har indre oplevelser og fornemmelser, men et helt normalt og naturligt menneske, der har åbnet op for den side af sig selv.

I stedet for at tro på et firkantet og fysisk orienteret samfund, der helst vil diagnosticere og dæmpe symptomer, vil det være sundt også at begynde at hylde de sider af os selv, så vi ikke sygeliggør mennesker, fordi de har følelser.

Tag lederrollen på dig og tag dig af dine egne problematikker. Tag det ansvar, der er dit og giv børnene deres. Skab ro og tryghed, udvis lederadfærd, vis at du har styr på det. Gør, hvad du kan for at holde dig ude af dramaerne, hav modet til at sætte sunde grænser og øv dig på at være oprigtig og ærlig

Tilstræb at motivere, overraske og glæde, så du bekræfter barnet i, at der ikke er noget i vejen med det, men at I sammen vil finde ud af at håndtere det svære bedst muligt. Bryd svære situationer med nye skridt, der overrasker og glæder.

Søg hjælp, vejledning og behandling, hvis du oplever, det ville være godt for barnet eller den unge eller hvis du er i tvivl. Måske skal der ikke ret meget til for at hjælpe til at få forløst noget af det, der fylder eller til at se på tingene fra andre sider. Jeg oplever ofte, at børn og unge, der er klar til det, meget hurtigt flytter sig og som forældre kan det være guld værd at få vejledning, inspiration og støtte på vejen.

Sten træ 1

 
Hjælp og støt dine børn bedst muligt. Du skal ikke fixe noget, men jo mere, du kan være i det svære uden nødvendigvis at skulle have det til at holde op, jo mere støtter du barnet eller den unge i selv at finde vejen. Samtidig viser du, at du har tillid til det og at I er i stand til at løse det sammen.

Lyt, lyt, lyt og lyt. Mere end at løse noget for andre, handler det om at lytte, møde, holde om og holde af. Så hjælper og støtter du til, at barnet eller den unge nok skal finde en vej i sig selv.

Ved du ikke, hvad du skal sige, så vær ærlig og fortæl det eller bare lyt, hold om, hold af og vær til stede uden ord.

De er mange små og store ting, du kan gøre. Nogle af dem er lige til og nogle af dem er en proces, der tager tid og kræfter at føre ud i livet og ind i dagligdagen, netop fordi det ikke altid bare er et isoleret problem hos barnet eller den unge, der skal fixes, men fordi det måske lige så meget også handler om ændret levevis og tydeligere kommunikation.

Måske er der noget, der vil være godt at gøre for dig og din familie, måske er det noget helt andet, en anden familie vil have mest gavn af at fokusere på. Mærk efter, hvad der klinger rigtigt for dig og prøv dig frem.

Skab ro og pauser, fjern unødigt pres og unødig støj, både direkte og indirekte. Nedjuster dine eller jeres krav og forventninger, undgå røg og uren luft, luft ud, undgå parfume og kemiske lugte og dufte, hav fokus på sund og nærende kost uden gift- og tilsætningsstoffer og undgå sukker.

Skab ikke blot ren luft i huset, men også i kalenderen. Skab mere plads til dit barn og dermed også til dig selv og hele familien.

Et sensitivt barn – eller ung eller voksen – kan hjælpe en hel familie på en ny og sundere kurs. Når vi går med og ikke imod. Sikke en gave! Også selv om det kan være en opgave og en udfordring.

Støt dit barn og hav tillid til alle de evner, det har med sig ind i livet. Du hjælper ikke kun dit barn med at finde og bruge sin egen styrke. Du hjælper også dig selv til at finde og bruge din egen.

Læs også Sensitiviteten er din gave

”Sådan har jeg aldrig haft det før”

Jeg forstår det ikke, sådan har jeg aldrig haft det før. Sådan hører jeg tit mennesker sige, når de kommer i min klinik. Noget, der før har virket, virker ikke på samme måde mere. Noget, der før har været let, har forandret sig og er blevet svært.

Det kan være svært at forstå, at der er ting, man ikke kan på samme måde mere eller at føle, at man pludselig har fået det skidt med sig selv. Når det nu ikke har været sådan før. Når man nu plejer at kunne klare tingene og køre derudad. Når man nu plejer at have det godt og kunne overskue sit liv.

Træer lyng

 
Byg dit hus på et stærkt fundament
Men ligesom et hus, hvor fundamentet ikke er helt stabilt, behøver det ikke nødvendigvis at vise sig med det samme. Der kan godt gå mange år, før der begynder at vise sig revner eller ustabilitet og det samme gælder for os mennesker. Vi kan i årevis og igennem store dele af vores liv fylde på og fylde på, men bygger vi vores hus og liv på et ikke helt stabilt fundament, må det på et eller andet tidspunkt begynde at vise sig i en eller anden form.

Hvis du ikke igennem livet får ryddet ud i de oplevelser og ting, du får med på vejen, så kan der på et tidspunkt begynde at blive fyldt så meget op, at der ikke rigtigt er plads til mere. Det kan få et ustabilt fundament til at vakle og det er der, hvor du kan opleve at blive konfronteret med ting, der begynder at blive svære, ting der ikke længere virker og områder i dit liv, hvor du måske pludselig ikke længere er så glad eller tilfreds, som du plejer.

Bygger du dit hus i sand eller på et ustabilt fundament, vil det på et eller andet tidspunkt begynde at skride ud.

Selvom det kan være svært at mærke, at fundamentet måske ikke er helt så stabilt og selvom det kan være svært, når forandringens vinde blæser, så er det godt at blive bevidst om det. Uanset, hvor stærke, vi synes vi er, så er det ikke sundt for noget menneske at blive ved med at fylde på og undertrykke uden at få læsset af.

At blive bevidst om, at der er noget i dit liv, der har brug for din opmærksomhed er en forudsætning for at gøre noget ved det, så det er godt, det viser sig for dig. Så du kan hjælpe dig selv til at få udtrykt noget af det, der har været undertrykt og dermed skabe et stærkere fundament at bygge dit bedre liv på.

Livet vil bare gerne have os med
Livet er i konstant bevægelse og vi følger med, bevidst eller ubevidst og om vi vil det eller ej. Det betyder forandring og forandring kan være skræmmende, fordi vi mange gange ikke ved, hvad det indebærer. Som mennesker kan vi have dyb modstand mod forandring, og modstand sammen med en uundgåelig bevægelse og forandring vil alt andet lige give gnidninger og gøre tingene svære.

Det er ikke fordi, livet vil os det ondt eller gøre tingene svære for os. Livet vil os det godt og vil bare gerne have os med. Med livet, for bevægelsen og forandringen sikrer udviklingen og fornyelsen, så vi ikke bliver på samme sted. Det er der sjovt nok heller ikke mange af os, der ønsker.

Så ligesom bevægelse er godt for krop, sind og ånd, er livets bevægelse det også og de to ting kan i princippet ikke skilles ad. Livet vil os bare og jo mere stabilt vores fundament er, jo mere er vi i stand til at gå med.

Læs også “Når du lægger låg på og gemmer smerten væk”

Investerer du i et godt liv?

Jeg har på det seneste blandt andet fået lov at hjælpe et par unge mennesker med at komme igennem svære perioder og depression, og de er begge trådt ud af depressionen også med god hjælp og støtte fra deres forældre.

Fordi forældrene var klar til at investere i nye måder at gøre tingene på og til at prøve nyt.

Hvad er det, vi investerer i? Er du klar til at investere i et godt liv?

Det behøver ikke kun at være økonomisk, selvom det naturligvis også handler om, hvad det er, vi vælger at bruge pengene på. Hvad det er, vi prioriterer i livet; om det er materielle ting, tøj, møbler, hus, bil, have, elektronik, om det er ferier, friluftsliv og oplevelser eller om det også er en del af prioriteringen at have et godt helbred, et godt velbefindende og balance i livet.

Bakkerne lyng

 
Hvad kommer først, bilen eller dig?
At investere i et godt liv er i høj grad også den tid og opmærksomhed, du lægger i det og det fokus og den prioritering, du giver det i dine tanker og i dine overvejelser og beslutninger. At investere i et godt liv handler også om at være klar til at prøve nye ting og nye måder at gøre tingene på, om at udfordre sig selv, om at tænke nye tanker og om at flytte fokus. Til der, hvor der er allermest brug for den lige nu og mange gange er der måske lige så meget, eller mere, brug for ekstra fokus på nærende kost og nærende tanker som på nye fælge til bilen.

Mange gange, når tingene bliver svære eller indviklede, kan man nemt komme til at flytte fokus væk fra det svære og prøve at glemme det eller skubbe det væk eller man kan komme til at flytte fokus så meget til det, der er svært, at det hele bliver endnu mere fastlåst.

Støtte fra forældrene
I begge tilfælde med de to unge mennesker var de og deres forældre parate til at opsøge støtte udefra for at komme videre og en af årsagerne til, at det lykkedes var i høj grad det samarbejde, som den unge, forældrene og jeg indgik i og den parathed, forældrene havde til at investere i at løse udfordringerne.

De var konstant med på sidelinjen, involverede sig, tog ansvar og tog deres egne handlinger op til revision. De blev bedre til at tale med hinanden, så de stod mere rent i deres signaler og budskaber, fordi de havde taget stilling. De var indstillede på at prioritere anderledes med hensyn til, hvad der var vigtigst i deres liv, med hensyn til familiens indbyrdes måder at tale på og være sammen på og med hensyn til, hvor de kunne sætte ind, blandt andet med at støtte op omkring kost, vitaminer, mineraler, kosttilskud, samtaler og behandling.

Alternativ til lykkepiller
Havde de ikke haft overskuddet til at handle og gå nye veje, for det kræver både parathed, mod, villighed og overskud, kunne disse to unge mennesker nemt have endt med at få udskrevet en recept på lykkepiller med alt hvad deraf følger af bivirkninger for både krop, sind og sjæl.

Der er ikke meget succes og sejr over at få kemisk medicin, så man ikke længere kan mærke sine følelser. Det er der til gengæld i høj grad i dét at have gjort noget aktivt og selv være med til at ændre på sine tanker, handlinger, kost m.v.

En stærk følelse af succes og sejr, som jeg er sikker på, at ikke blot de to unge mennesker, men hele familien, vil bringe med sig videre i livet og som vil være med til at danne et stærkere fundament. Et sted med langt større selvværd og tillid til at det er muligt at hjælpe sig selv og at der er så mange ting, de kan gøre for at få det bedre og investere i et godt liv.

Når du lægger låg på og gemmer smerten væk

I 2002 oplevede jeg den store sorg, at min bror tog sit eget liv. Jeg havde tidligere som ganske ung også oplevet at en kæreste tog sit eget liv, og den traumatiske oplevelse havde jeg haft gemt væk i mange år.

Når et menneske kommer ud for svære udfordringer eller traumatiske oplevelser, kan det nemt komme til at lægge låg på oplevelsen. Det er en ganske naturlig reaktion, at man pakker ned og gemmer væk, indtil man er klar til at tage det frem og kigge på det.

Det kan være både godt og nødvendigt at lægge låg på, til man er klar til at møde det, fordi det simpelthen er for svært at håndtere på én gang, men følelserne eller smerten forsvinder ikke ved at gemme det væk.

Du kan langt hen ad vejen lære at leve med det, men at blive ved med at lægge låg på uden at sætte fri, gør livet svært og bliver du ved med at lægge til og på, kan det til sidst blive svært at bære og have store konsekvenser i dit liv.

Dronningebusk grøn baggrund 1

 
Vi har brug for at møde smerten
Når du møder smerten i stedet for at gemme den væk og bruge energi og kræfter på at holde låget nede, begynder du et stærkt samarbejde med dig selv. Du begynder at møde dig selv og alt det du også rummer af styrker, evner, kvaliteter og muligheder, og du begynder at sætte noget af al den energi fri, som du har brugt på at holde nede.

Det er helt naturligt, at vi som mennesker gemmer væk, når noget er sårbart, indtil vi er klar til at tage det frem i lyset og få det bearbejdet og healet. Det vigtigste er bare, at vi også får det frem på et tidspunkt, så det ikke bliver ved med at ligge i systemet og i kroppen og begrænse og gøre livet svært at leve.

Tiden alene læger ingen sår. Det, der læger, er når du tager dig af det, møder det og bringer lys ind i det. Så er det bevidstgørende og helbredende – og også en proces, der tager tid.

Ved at møde det, der er sket, det du gjorde og det du ikke gjorde, hjælper du dig selv med at sætte fri. Ved at have modet til at møde mørket og lyset i dig selv og i de oplevelser, du har haft, kan du hjælpe dig selv tilbage til livet.

Der, hvor du lever og ikke kun overlever.

Læs også Det tavse selvmord kræver tale – gratis e-bog

Det tavse selvmord kræver tale – gratis e-bog

Da min bror i oktober 2002 tog sit eget liv, skrev jeg en række digte for at hjælpe mig selv igennem min sorg. Allerede dengang var det i mine tanker, at digtene måske også ville kunne være en hjælp for andre mennesker og jeg har siden da flere gange læst nogle af dem op, når jeg har holdt foredrag for efterladte efter selvmord, men det er først nu, at jeg er klar til også at udgive dem.

At opleve et selvmord tæt på kan være en barsk oplevelse, der kan true et menneske på dets eksistens. Mange mennesker, der har oplevet et selvmord, risikerer selv at blive selvmordstruede. Derfor er der brug for, at vi taler og skriver om det, der er svært. Der er brug for, at vi tør sætte ord på døden og de svære følelser.

Busbjerg bog trappe

 
Der er brug for masser af kærlighed, omsorg, varme, støtte og tilgivelse. Så vi hjælper hinanden bedst muligt igennem kaos, sorg og mørke og så vi undgår, at vi selv eller mennesker, vi holder af, ikke bare bevæger sig på kanten af livet, men også bevæger sig ud over den.

Selvmord har været en stor del af mit liv
Min far var dybt alkoholiseret og truslen om selvmord hang i luften. Da jeg var i starten af 20’erne boede jeg sammen med en kæreste, der tog sit eget liv, da jeg gjorde vores forhold forbi. Og i 2002 tog min bror sit eget liv. Jeg har også selv gået på kanten.

Det første selvmord havde jeg ikke helt fået taget mig af eller bearbejdet, så da min bror også tog sit eget liv, truede det med at vælte mig. Benene blev rykket væk under mig og mit liv føltes som kaos. Heldigvis var jeg forinden startet med en god, sund og givende proces med personlig udvikling og med at komme tilbage til livet og det blev min redning. Denne gang ville jeg ikke gemme væk og fortrænge. Denne gang ville jeg tage mig af det og rydde op i mit liv. Jeg kunne ikke andet.

Tro på dig og din vej
Tro på, at du har styrken med dig til at håndtere det, som livet byder dig. Uanset hvad du har med dig, uanset hvad du har oplevet og uanset hvordan du har det, så er det altid muligt at få et bedre liv. Der er altid noget, du kan gøre, og der er altid en vej at gå.

Gratis e-bog – Det tavse selvmord kræver tale

Klik på billedet, så kan du gratis downloade e-bogen

Det tavse selvmord kræver tale digte e-bog Lisbeth MahnkopfMåske har du selv mistet en, du holder af, måske har du selv oplevet et selvmord tæt på eller måske er du en af dem, der bare gerne vil lytte. Uanset din grund til at læse med, så håber jeg, at digtene kan røre, hjælpe og inspirere dig på din vej.

Jeg giver dem ud i en ånd af kærlighed og beder om, at de bliver modtaget som sådan. Kan du bruge dem, så tag dem til dig. Kan du ikke, så lad dem blot gå.

Kender du nogen, som måske kunne have glæde af digtene, må du meget gerne dele dette blogindlæg. Måske kan de gøre en forskel i et andet menneskes liv.

De bedste hilsner
Lisbeth Mahnkopf

Verden kalder

Vi misbruger jorden og alle dens ressourcer og prøver stadig langt hen ad vejen at lukke øjnene for konsekvenserne af vores handlinger. Vi er i fuldt sving med at save den gren over, vi selv sidder på.

Verden kalder og har brug for vores opmærksomhed, og det nytter ikke længere ikke at gøre noget.

Når katastrofer rammer viser vi mange gange, at vi kan og vil stå sammen, så vi kan godt, når det er de ”rigtige” katastrofer. Et helt land kan stå sammen, når vi vil knække cancer. Et helt land og en hel verden kan også stå sammen, når vi beslutter at knække ufred og forurening. Vi behøver ikke vente til grenen ER savet over. Hvad med at stå sammen også FØR katastrofer? Mens vi stadig kan gøre noget for at ændre slagets gang og mens vi stadig har mulighed for at tage det ansvar, der er vores.

Hvad med at vi bruger lidt mindre tid på at diskutere, om isen mon smelter i det ene eller det andet tempo, bruger lidt mindre tid på at diskutere om vandet mon stiger 2 eller 10 cm, om temperaturen mon stiger 1 eller 5 grader og om det mon nu virkelig også skyldes klimaforandringer eller ej og i stedet bruger tiden på at skabe noget, der kan bære?

Dronningebusk 3

 
Hvad med at vi bruger lidt mindre tid på at diskutere, om det nu også er så skadeligt endda at forurene med det ene eller det andet, og i stedet bruger tiden på at tale om, udvikle og give støtte og opmuntring til alle nye tanker og ideer, der handler om bæredygtighed?

Hvad med at vi bruger lidt mindre tid på at diskutere, hvor giftigt gift mon er for jorden, planterne, naturen, dyrene og menneskene og om gift overhovedet er giftigt eller ej og i stedet arbejder på, at alle parter, inklusive vores dejlige jord, får glæde af og langt større interesse i at vende tilbage til større naturlighed?

Hvad med at vi værner lidt mindre om det, vi betragter som ”vores del” af jorden og i stedet være større og se ud over grænserne for at værne om helheden? Kemi, giftigt affald og forurening af den luft, vi indånder, kender ingen grænser.

Hvad nytter det vi render stærkere, tjener mere og får flere ting, hvis vi om 15 år ikke længere har rent vand at drikke, ikke længere får livgivende vand fra himlen eller modsat at vi bliver oversvømmet, fordi der kommer for meget? Hvad nytter det at vi får højere karakterer, hvis vi bliver så pressede og syge, at vi ikke kan bruge dem til noget? Hvad nytter det at have fine huse med mange fine ting, når vores vigtigste huse og boliger – jorden og kroppen – bliver syge og ikke længere kan give?

Hvad nytter det at industrien tjener milliarder, hvis jorden og dens beboere og børn bliver syge?

Lyng bakker

 
Det starter med os selv
Jeg hørte i går eller i forgårs et indslag om at børn mangler respekt i skolen. Ja, hvis det er sådan, vi oplever det, er der måske ikke så meget at sige til det, for hvordan kan vi næsten kræve og forvente, at børnene bare bliver ved med at indordne sig, når vi voksne selv slås og viser så manglende respekt for hinanden og alle vores forskelligheder?

Hvordan kan vi forvente, at vi kan blive ved med at kræve børnenes respekt, når vi selv viser så lidt respekt for vores jord og dens ressourcer? Når vi tager og tager og tager og mange gange glemmer at give andet end giftigt affald tilbage til jorden.

Hvordan kan vi forvente, at vi kan blive ved med at kræve børnenes respekt, når vi i mange tilfælde selv viser så lidt respekt for børnenes reelle behov? Behovet for at være dem, de er. Naturlige væsner, som ikke nødvendigvis alle sammen blomstrer og trives ved at blive puttet i kasser og bokse, ved at skulle passe ind i et økonomi- og materialismefikseret samfund, ved at blive presset og skubbet igennem et eksamens- og karakterfikseret system, ved at blive fyldt med kemi og sprøjtede fødevarer, spegepølser, der skal være nitritrøde, fordi en industri har besluttet, at det er sådan, en spegepølse tager sig bedst ud og ved at give dem kemisk medicin, når de har det skidt og opfører sig ud-af-boksen, i stedet for at se på, hvad det mon er, de viser os.

Måske er det, vi i dette tilfælde kalder børnenes manglende respekt, også bare et spejl, vi har brug for at kigge i. Som så mange af de andre spejle, verden viser os lige nu. Vi kan ikke længere blive ved med bare at skubbe det hele foran os. Det bliver det bare endnu større af.

Vi har så mange ressourcer, vi har så mange evner, vi er så mange mennesker med hver vores gaver og talenter, der er så mange gode, stærke, kreative og intelligente mennesker, der er så stor en mangfoldighed at hylde og bruge.

Tænk, når vi i stedet for at give hinanden skylden, slås og diskutere, hvem der har ret, bruger alle de ressourcer stærkt, intelligent og kreativt. Tænk, når vi hver for sig og sammen tager et valg, samler vores energi og bruger den dygtigt til noget, der kan bære.

Lad ikke systemet dømme dig ude

”Beklager. Der er desværre ikke mere, vi kan gøre for dig. Du kommer aldrig til at kunne passe et normalt arbejde igen.” Sådan lød dommen fra den kiropraktor, jeg for mange år siden talte med for at få hjælp til smerterne i min krop. Jeg havde været igennem en længere proces indenfor det, vi kalder det etablerede system, hvor ingen havde kunnet hjælpe mig og en del af den vandring sluttede lige der i det øjeblik.

Blomster 12

 
Hvad der også skete lige i det øjeblik, var, at noget fór i mig og en stemme dybt i mig tonede frem. Ikke bare en tanke, men en klar og tydelig stemme, som ikke var til at tage fejl af: ”Det passer ikke. Der er langt mere end det her!” Og det vidste jeg, lige der i det øjeblik, at der var. Langt mere. Som en dyb indre viden, der endelig var blevet vækket. Nu gjaldt det bare om at genhuske alt det, jeg vidste, jeg havde med mig og som var blevet gemt og glemt igennem mange år, hvor jeg havde haft det skidt og haft svære livsbetingelser.

Fra da af begyndte en ny del af min vandring; vandringen ud i det, vi som modvægt har valgt at kalde den alternative verden. Den alternative verden, som egentligt bare er den naturlige. Jeg måtte finde ud af mere. Jeg måtte søge nye veje. Jeg måtte helbrede mig selv. Jeg måtte lytte til min indre stemme.

Der er noget, du må tage dig af
Jeg var blevet et knudemenneske, og jeg havde det så skidt, at jeg ikke længere kunne bære det. Jeg fik problemer med ryg, ben, nakke, skuldre, lænd og arme. Min krop kunne ikke længere bære alt det, den havde at bære på og ville jeg ikke lytte, måtte jeg føle. Det var min krops måde at sige stop på. ”Der er noget galt, noget du må tage dig af”. Så det gjorde jeg. 2 måneder efter var jeg tilbage på mit arbejde.

At det tog mig så kort tid at komme tilbage til mit arbejde, var i sig selv et tydeligt bevis og siden da har jeg været omkring stort set alle områder indenfor naturlig helbredelse og taget det med mig videre, som jeg har kunnet bruge og som jeg i dag også bruger i mit daglige virke med at hjælpe mennesker til at få et bedre liv. Jeg har helbredt mig selv for mange ting og mange dårligdomme ved dels at arbejde med alternative og naturlige helbredelsesmetoder, men først og fremmest ved at lytte indad og tage imod de indsigter og erkendelser og den bevidsthed, der er fulgt med i processen.

Giv aldrig op
Uanset, hvad du får at vide af det etablerede system, så giv ikke op. Der kan være meget, du selv kan gøre. Der kan være så mange andre veje at gå. Måske skyldes svære symptomer, smerter og diagnoser forkert kost. Måske skal der ikke mere end vitaminer og mineraler til for at bedre eller helbrede noget. Måske trænger dine tanker om og syn på dig selv og din verden til et kærligt eftersyn. Måske ville det være godt at få ryddet lidt ud i bagagen og få mere plads. Måske har du brug for mere ro på første, for sunde og nærende tanker og sund og nærende kost.

Kost, vitaminer, mineraler, sunde olier, kosttilskud, tilstrækkeligt med vand, urter, homøopati, healing, meditation, bevidsthedsarbejde, akupunktur, yoga, tankefeltterapi, arbejde med dine tanker, følelser og gamle overbevisninger, træning og bevægelse, arbejde med krop, sind, ånd og så meget mere. Der er så mange veje, du kan gå og så meget du kan gøre, så giv ikke op. Heller ikke selvom du af den medicinske lægeverden bliver dømt til, at der ikke kan gøres mere. Hvad nu, hvis der kan gøres langt mere?

Vi kan bekrige eller vi kan berige
Det handler ikke om enten eller, og jeg taler ikke imod systemet og vores medicinske lægeverden. Jeg taler for en udvidelse af vores syn på, hvad lægedom, medicin og helbredelse i virkeligheden også er. Det er så langt mere end kemi og symptombehandling. Det er også naturlighed, bevidsthed og varig helbredelse af det, der skaber symptomerne.

Jeg er taknemmelig for vores etablerede lægeverden og jeg er taknemmelig for vores naturlige lægeverden og jo mere, de to lærer at arbejde sammen, jo stærkere står vi alle sammen. Det er ikke en trussel, det er en berigelse. Det handler ikke om at bekrige, det handler om berige.