Negative tanker – og hvordan du kan arbejde med dem

Når du tænker tanker, reagerer din krop, dine celler og hele dit energisystem prompte og selvom det ”bare” er tanker, bliver det alligevel til sandheder, som du måske fortæller dig selv igen og igen. Det bliver dét, du hører og dermed også dét, du lever.

Tankerne skaber energibaner i dit system, som du nemt kan komme til at gentage igen og igen, mange gange nærmest automatisk og uden at du er bevidst om det. Én måde, du kan arbejde med dine tanker på er ved bevidst at ændre dem.

Det betyder ikke, at du skal undertrykke eller fornægte dine tanker og følelser, men det kan være fint at prøve at arbejde med en todeling.


 
På den ene side handler det om at erkende og arbejde med de ting, der ligger til grund for tankerne. Hvad er det for overbevisninger, du har taget med dig i dit liv? Hvad er det, der ligger bagved den energi, der skaber de negative tanker? Det er meget af det, personlig udvikling for mig handler om; skridt for skridt at blive opmærksom på, hvad det er, du har fået og taget med dig på din vej og derfra bedre kunne vælge, hvad du ønsker at bringe med videre og hvad du ønsker at give tilbage med tak for lån.

Det, du har oplevet i dit liv og måske ikke fået mødt eller taget dig af, ligger som et fundament for dine overbevisninger og dermed for dine tanker og følelser. Det betyder ikke, at der ikke kan gøres noget ved det. Heldigvis. For det er til enhver tid muligt at vende opmærksomheden indad og begynde eller fortsætte dit livs måske vigtigste vandring – hvem er jeg? Det vil være ren healing.

På den anden side – og man kan godt gøre begge dele – handler det om ikke at blive ved med at gå med de negative tanker og ukritisk give dem lov og plads. Hvem skal have styringen i dit liv? Dine tanker og al den støj, de kan føre med sig eller skal du? Hvem skal sidde bag rattet i dit liv? Dine tanker eller dig?

Nogle gange kan det også være godt at sige stop og ikke blive ved med at gå med tankerne og lade dem styre. ”Ja, det er fint med jer, men nu vælger jeg altså anderledes” eller ”Ja, det er det, jeg har troet og tænkt i så mange år, men nu vil jeg altså gerne træffe nye valg og nye måder at tænke om mig selv eller andre på.”

På den måde hjælper du dig selv til at tage styringen tilbage i dit liv, så det er dig, der bestemmer og ikke dine tanker.

”Jeg kan, jeg vil, jeg tør, jeg tror på det. Jeg klarer den, jeg kan godt, jeg tror på mig.” Alle sammen ganske enkle ord og sætninger, men med en kæmpe effekt, når du vedholdende bruger dem og tager dem til dig.

Når du tænker tanker, når du siger ord, når du mærker dem i din krop og i dit system, måske ved at øve dig på at få kroppen med, når du tænker eller siger dem, begynder du at skabe nye tankebaner. Det bliver dét, du hører og dermed dét, du begynder at leve. Det er en meget stærk måde at arbejde på, hvor du helt bevidst skaber, træner og udvikler nye tanker om dig selv og din verden og dermed skaber nye tankebaner i stedet for de gamle.

Når du bringer begge sider ind og dels arbejder med, hvad det er, dine tanker har at fortælle dig og tage dig af det, der ligger bagved og dels arbejder med, at de ikke skal styre dit liv, har du fat i en lang ende, når det handler om at hjælpe dig selv til et bedre og mere frit liv.

Skriv din gamle historie om

Mange menneskers liv er fyldt med gamle historier, som bliver fortalt igen og igen. Måske går du også og fortæller dig selv gamle historier. Gamle historier om ikke at være god nok eller om ikke at være dygtig eller perfekt nok. Gamle historier om ikke at kunne, turde eller lykkes. Gamle historier om ikke at være lige så god som andre. 

Men bare fordi en gammel historie bliver ved med at køre, betyder det ikke nødvendigvis, at den er rigtig, eller at den behøver blive ved med at eksistere i den form.

Det er muligt, at noget engang har været på en bestemt måde, eller at du har oplevet noget på en bestemt måde. Men at en bestemt historie derfor er opstået indeni behøver ikke altid være ensbetydende med, at du skal blive ved med at gentage den.

Gamle historier kan skrives om.

 
Måske er du klar til at skrive en ny historie i dit liv
Du har til enhver tid muligheden for at tage den gamle historie frem, se på den og vurdere, om den skal blive ved med at eksistere i den form eller om du ønsker at fatte din pen og skrive den om.

”Ja, det er sådan, jeg har oplevet det engang. Men nu vælger jeg anderledes.
Ja, jeg har haft svært ved at tro på mig selv. Men nu vælger jeg at støtte mig selv og tror og ved, jeg kan.
Ja, jeg har troet, at ingen ville høre på mig. Men nu vælger jeg at se, at jeg også har noget unikt på hjerte.
Ja, jeg har ikke følt, jeg var god nok. Men nu vælger jeg at se, at jeg lige så meget er en del af denne verden.
Ja, jeg har ikke altid opført mig, som jeg gerne ville. Men jeg ønsker at lave om på det. Nu vil jeg…..…
Ja, det har været sådan…..… men nu vælger jeg at …..…
Ja, jeg har gjort sådan…..… men nu vælger jeg at…..…”

Forestil dig, at du ser på en gammel historie, som du ikke længere ønsker at gentage og erkend for dig selv, at ja, sådan har det været engang og sådan har du oplevet det engang.

Se derefter på den nye historie, du ønsker at skrive og beslut dig for, at fra nu af vil den være din rettesnor for det, du tænker, det du siger og det du gør og vil øve dig på.

Måske er der mange nye opløftende og givende historier, der venter på dig.

Sensitiviteten er din gave

At være sensitiv bliver tit betragtet som noget følsomt og sårbart, men der er forskel på sensitivitet og sårbarhed.

At være sensitiv betyder at være i stand til at mærke, sanse, fornemme og opleve, men i vores del af verden er det ikke kvaliteter, vi har lært at vægte særligt højt. Vi skal helst kunne måle og veje tingene. Og bevise dem, så vi kan tro på det.

Men vi er så langt mere end det. Vi er sansende væsener, som har gaver, kvaliteter og evner med os, som bare venter på at få lov at blive pakket ud.

Der er mange mennesker, der er sensitive og heldigvis kommer der flere og flere. Når jeg skriver heldigvis, betyder det ikke, at jeg synes, det er godt, at der er flere og flere, der får det svært, men godt, fordi det betyder, at flere og flere begynder at komme i kontakt også med den side af sig selv. Den naturlige side, som ikke længere lader sig undertrykke og indordne i rammer, der er alt for begrænsede og snærende i forhold til al den styrke og sanselighed, vi har med os som vores naturlige tilstand.

 
At være sensitiv betyder, at du er i stand til at fornemme, mærke, sanse og opleve fra et andet sted end med kun den del, der gerne vil se og vide. Man kan se og vide på mange planer og at kunne se og vide på de indre planer er en kæmpe gave og styrke. Det er der, du finder din indre viden, din visdom og din indre sande styrke.

At være sårbar betyder, at der er noget indeni, der ikke er blevet mødt endnu. Det kan være gamle oplevelser, gamle sår, gamle ting, der ikke er blevet udtrykt, men derimod er blevet undertrykt og holdt nede igennem livet.

Din krop husker og gamle ting og oplevelser, som ikke er blevet mødt og taget sig af, sidder i kroppen, i systemet og i cellerne og vil påvirke og give en sårbarhed, indtil de får lov at komme til udtryk i en eller anden form og blive mødt.

Dét at være sensitiv bliver tit beskrevet som problematisk, men det er ikke så meget sensitiviteten i sig selv, der er problematisk, det er mere den sårbarhed, der sidder i systemet, som gør, at det kan være problematisk og udfordrende at være sensitiv og som kan gøre det svært at skelne i de ting, man oplever, mærker og fornemmer. Hvor kommer det fra, hvad indeholder det, hvad kræver det og hvis er hvis.

Så er du sensitiv og oplever det som svært, kan det være godt at ære og tage imod den som en kvalitet og en evne, du har med dig og som du har mulighed for at udvikle og forfine samtidig med, at du tager dig af det, du oplever, er svært. Dermed opbygger du din evne til at skelne og virke i det.

På den anden side af sårbarheden, er din sande styrke. Skridt for skridt.

Læs også Hvordan hjælper jeg mit sensitive barn

Læs også Når vi gør børn og unge syge

Når vi gør børn og unge syge

“Hun er jo ikke normal”. Sådan lød dommen over en ganske ung pige, som sammen med sin mor kom til mig for at få hjælp. Pigen havde det svært og havde problemer både hjemme og i skolen. Hun stillede store krav til sig selv og havde svært ved at leve op til alle de forventninger, hun oplevede, der var til hende.

Oveni at hun havde det skidt, følte hun også, at hun svigtede alle omkring sig, fordi hun ikke kunne leve op til det, de ville have hende til. Hun var ikke bare syg, hun var også forkert og utilstrækkelig. En tung byrde at bære for en ganske ung pige.

Hun havde efterhånden haft så mange fraværsdage, at både skole og myndigheder var kommet på banen. En sagsbehandler havde forsøgt at tvinge hende i skole, og det var ikke gået særligt godt. Pigen havde nærmest oplevet det som et overgreb og sagsbehandleren havde, formentlig i frustration over at det ikke var lykkedes med de sædvanlige værktøjer, efterfølgende erklæret overfor moderen, at pigen jo ikke var normal.

Sikken en dom at få fældet over sin unge datter. Og sikke et system, der kan blive sat i gang på baggrund af den indgangsvinkel til tingene.

 
Min oplevelse var, at der ikke var noget ”galt” med hende, men at hun var en sensitiv pige, der havde det svært og som havde svært ved at passe ind i den ramme, som var blevet sat for hende. Mange gange er det mere rammen, der er noget i vejen med, end de børn, unge og voksne, der tilfældigvis ikke passer ind i den.

Hun fik at vide, at hun ikke var normal. Et godt eksempel på, hvordan vi så nemt kan komme til at sygeliggøre. En ganske almindelig ung pige, som havde det svært. Og et system, der langtfra altid er gearet til at tackle det. Et system, som langt hen ad vejen er så vant til at tænke ”problem”, ”diagnose” og at gøre syg, at hvis det, vi plejer at gøre ikke lader til at virke, så tyer vi gerne til kemisk medicin.

Når følelserne helst bare skal holde op
Dermed bekræfter vi gang på gang børn og unge i, at der er noget i vejen med dem. Det må der jo være, siden de ikke kan hjælpes og siden, de er nødt til at få medicin for at ”få det til at holde op”. Så kan man jo diskutere, hvad der er sundt og hvad der er normalt.

Om det er normalt at få følelserne til at ”holde op” ved at dæmpe og undertrykke dem med kemi, eller om det også kunne være normalt at give hinanden lov til at have det, som vi har det og i stedet gøre noget ved årsagerne.

Der er ikke noget i vejen med at være sensitiv
Mange børn og unge er sensitive og det er der på ingen måde noget unormalt i. Der er ikke noget i vejen med at være sensitiv. At være sensitiv betyder at være i stand til at mærke, opleve, sanse og fornemme og det er medfødte gaver og naturlige evner og det kan aldrig blive galt eller unormalt.

Til gengæld kan det blive yderst besværligt at have med at gøre, når vi bliver mødt med en helt anden firkantet og begrænset verden, hvor der ikke er plads til at være fintfølende, fintmærkende og sansende. Hvor der ikke er plads til at være det, vi er; mennesker med følelser.

Og det kan være en barsk oplevelse, når man er et sensitivt væsen, at blive mødt med en verden, der er så fikseret på at præstere, leve op til, se godt ud og passe ind. En verden, hvor tingene skal gå stærkt og hvor vi helst ikke skal dvæle alt for længe ved noget. En verden, hvor vi gerne giver kemisk medicin, så vi kan få dem dæmpet; alle de følelser, der er med til at gøre os levende. Og så vi i øvrigt kan komme videre og fortsætte, hvor vi blev forstyrret. Det er desværre blevet helt normalt.

Godt, at vi ikke passer ind
Måske er det ikke så meget børn og unge mennesker – eller voksne for den sags skyld – der er unormale. Måske er det mere de begrænsende rammer, vi har sat for dem og os selv. Men selvom det kræver noget, er der heldigvis flere og flere, der ikke bare lige passer ind, så på et tidspunkt må vi begynde at få øjnene mere op for, at det måske ikke så meget er børnene og de unge mennesker, der er noget i vejen med, men nærmere den ramme, vi forventer, de skal passe ind i.

Det gør de ikke, så længe den er så begrænset, for de er så meget mere. Og dét er i min verden helt normalt.

Læs også Hvordan hjælper jeg mit sensitive barn

Styrken ved at skrive

Et af de simple, effektive og givende værktøjer, jeg ofte anbefaler, og som kan komme til at gøre en stor og positiv forskel for dig, når du vælger at bruge det, har du helt bogstaveligt lige ved hånden.

Der sker en proces, når du skriver og lader ordene komme til udtryk inde fra dig, igennem dine hænder og ud på papiret. Det, du igennem dit liv har holdt tilbage og holdt undertrykt, har på et eller andet tidspunkt brug for at blive udtrykt. Det kan ske på mange måder og med forskellig intensitet og med eller uden hjælp, men når du skriver, giver du netop udtryk for noget af det, der fylder indeni.

Du forholder dig til tingene, ellers vil du ikke kunne skrive dem og når du forholder dig til tingene og til dine tanker og følelser, forholder du dig også til dig selv. Når du skriver om det, du har på hjerte og oplever, er det dig selv, du lytter til og møder og det vil altid være godt. At lytte og komme dig selv i møde.

Skriv om det, der fylder, om noget af det, du er ked af, irriteret over, ikke kan forstå, er glad for, gerne vil, drømmer om eller måske gerne vil begynde på eller holde op med. Skriv om din tvivl, dine ønsker og håb, om hvad som helst, der rør sig i dig og om dine oplevelser.

Bellis 14

 
Når det er svært
Hvis du har det svært en dag, så prøv at beslutte dig for at sætte dig ned og skrive. Bare skriv, skriv og skriv. Om dine tanker, om dine følelser, om det, der fylder og får dig til at føle som du gør lige nu. Bare skriv, frit fra hjertet, uden at det skal være på en bestemt måde, uden at tænke så meget, læse korrektur eller rette og bliv ved, indtil du oplever en forløsning. Og den vil komme, den kan ikke andet, når du forholder dig til dine følelser.

Du kan skrive på papir i hånden eller du kan skrive på computeren. Det betyder ikke så meget, det skal bare være det, der falder dig bedst. Du kan smide det ud eller slette det med det samme, printe det ud og gemme det, rykke det i stykker, brænde det og tage afsked med det eller hvad du nu føler er det rigtige for dig.

Ahaoplevelser
En stærk og meget fin måde at gøre det på, kan også være at bruge en notesbog eller lignende og lave en fortsættelse fra gang til gang, gerne med dato, så du bagefter kan se tilbage. Det kan være en rigtig god ahaoplevelse senere at kunne læse, hvad du skrev og måske bliver det pludselig meget tydeligt, hvor meget du rent faktisk har flyttet dig, men måske glemt at lægge så meget mærke til og anerkende.

Det kan også blive en anden ahaoplevelse, hvor du senere måske kan læse, hvor meget, du netop ikke har flyttet dig på nogle områder og selvom den del ikke altid er så rar læsning, kan det meget vel være lige nøjagtigt den øjenåbner og det skub, der gør, at du beslutter, at nu skal det være.

Føler du for det, så gør din notesbog til dit arbejdsredskab. Brug den regelmæssigt og vær også gerne kreativ med tegninger, billeder eller noget, du klistrer i, tydeliggør eller leger med. Det er en meget fin måde at give opmærksomhed til og ære både processen, vejen, indsigterne og dig selv.

Lys med din lygte
Når du skriver om dine tanker og følelser og om hvordan du har det, bevidstgør du og bliver klogere på dig selv. Du tager en lommelygte og lyser ind i de mørke rum, så du bedre kan se, hvad der er derinde, du hjælper dig selv til at gøre det mere klart, så du kan se på det og betragte det og derfra vælge, om du vil lade det være eller gøre noget ved det.

Dét at blive bevidst om tingene er en forudsætning for at kunne gøre noget ved det og det kan du hjælpe dig selv med på en stærk måde, blandt andet ved at skrive. Så fat din pen og kast lys over dit liv.

Du er din egen bedste hjælper og vejleder

“Du skal huske at lytte til dig selv,” siger vi gerne til andre og glemmer måske at lytte til vores egen indre stemme. Så hvis det er et godt råd at give andre, er det måske ikke så tosset endda også at give dig selv.

“Du skal tro på dig selv,” siger vi også gerne til andre og de to ting hænger sammen. Når du øver dig på at lytte til dig selv, vil du også opbygge en større tillid til dig selv, til din indre stemme og til dine egne impulser og dermed tro mere på, hvad du oplever og hvad du mærker er rigtigt for dig.

Når du lytter til dig selv og din egen indre stemme, er det det samme som at hjælpe dig selv. Vi har brug for hinanden og for at hjælpe hinanden, men vi har også brug for at tage os af os selv og hjælpe os selv i stedet for at spænde ben og sabotere gode ønsker og intentioner.

Påskeliljer 2

 
Brug din indre GPS
Den bedste hjælper og vejleder, du har i dit liv, er dig. Ingen andre kender din vej og det, du har med dig, så godt som dig, og du har din egen indre GPS, som gerne giver svar og leder dig på vej, når du lytter til den og stoler på den.

Derfor er en af de allervigtigste ting, når det drejer sig om at hjælpe dig selv, at begynde at lytte til dig selv og at opbygge en indre tro på det, du oplever dybt indefra. At begynde at flytte opmærksomheden indenbords, så du bedre kan mærke, sanse og opleve, hvad det er, din indre vejledning fortæller dig.

Øvelse og daglig praksis
For langt de fleste mennesker er dét at lytte til sig selv ikke altid bare lige noget, man beslutter sig for og så gør. Som alt andet kræver det også træning og øvelse. I vores del af verden er vi generelt set meget fokuserede udad på materielle ting, alt det fysiske og det, vi kan bevise, og det kan derfor være en stor udfordring for mange at begynde også at flytte opmærksomheden indenbords.

Og det er nødvendigt, hvis du gerne vil lytte til dig selv og tro på dig selv. Så er du nødt til at have dig selv med og øve dig på og vænne dig til at have opmærksomheden både udenfor og indeni.

Til gengæld er der en guldgrube af viden, svar, indsigter og informationer fra dig til dig, når du gør det. Et skridt ad gangen.

At opsøge hjælp kan også være at hjælpe dig selv
I vores kultur kan vi have en tendens til at se på dét at have brug for hjælp eller at række ud efter hjælp som et svaghedstegn, og hvilken begrænsning, vi dermed sætter for os selv. At erkende, at vi ikke behøver stå alene, at erkende at vi er her for at hjælpe både os selv og hinanden, indeholder megen styrke og frihed.

Når du opsøger inspiration, hjælp, vejledning, undervisning eller støtte, er det i høj grad også at hjælpe dig selv og med den indgangsvinkel vil du samtidig opbygge større tillid til og tro på dig selv, fordi du bevidst er med, lytter og træffer de valg, der er rigtige for dig.

Meditation er en tilstand

Mange betragter meditation som noget, man gør og som en metode. Det kan være at lukke døren og sætte sig ned. Det kan være at høre meditationsmusik. Det kan være at deltage i en gruppe med guidede meditationer. Det kan være noget, man går til. Og det er det også.

Men meditation er så meget mere og er ikke kun en metode eller noget, du gør. Meditation er en tilstand. Det er din naturlige tilstand af opmærksomhed, bevidsthed og nærvær. Så når du er bevidst, opmærksom og til stede i det, du gør, lige nu og her, så er det også meditation, uden at du behøver sætte dig ned og lukke døren for at gøre det.

Måske gør du det allerede
Når jeg underviser i meditation, er der som regel altid flere, der fortæller, at de har svært ved at meditere og ikke kan finde ud af det, men som undervejs finder ud af, at de godt kan og at de faktisk allerede gør det på hver deres måde.

Det kan være, når du går i haven, når du går tur, når du løber, når du betragter solnedgangen, når du fotograferer, når du står på ski ned af pisten, når du går med fødderne i vandkanten, når du er kreativ eller når du sidder og kigger ud af vinduet. Det kan også være meditation, og den tilstand kan du med øvelse og opmærksomhed bringe mere og mere ind i din dagligdag, uanset hvad du laver.

Et stærkt værktøj for at komme dertil
For at øve dig på at komme mere og mere dertil, kan det være godt at bruge meditation som en metode og et værktøj og for mig er det et både stærkt, godt og mange gange nødvendigt værktøj for at hjælpe sig selv til at bringe opmærksomheden væk fra alt det fysiske og materialistiske og ind, hvor den hører til.  Derinde, hvor du bor.

Hvordan hjælper jeg mit sensitive barn?

Jeg hører jævnligt fra forældre, der ikke ved, hvad de skal stille op i relation til deres sensitive børn. Det kan være, de har et barn eller ungt menneske, der ikke trives, som har det skidt, er ked af det, føler sig udenfor, ikke vil i skole, er uroligt, nervøst, på tværs eller andet, der kan gøre det svært at få tingene til at fungere.

Nogle forældre er ved at køre sig selv helt ned og oplever, at familien nærmest er ved at falde fra hinanden, fordi de ikke ved, hvad de skal stille op. Mange gange går tankerne og øvelsen primært ud på at få den unge til at holde op med at have det, som han eller hun har det. At få det til at stoppe, så familien igen kan vende tilbage til den hverdag, de tidligere har haft.

Mange gange kommer hele familien nemt til at se på situationen ud fra betragtningen af, at det er barnet eller det unge menneske, der er noget i vejen med. Noget, der skal fixes.

Skov efteraar Line
 
Godt at vende tingene om
For mange kræver det en helt ny tankegang og indgangsvinkel virkelig at få gjort noget ved problemet. Én løsning – som mange i vores samfund desværre tyer til – er den, vores etablerede system ofte tilbyder: En diagnose og kemisk medicin. En løsning uden så meget løsning og som blot er med til at bekræfte barnet eller det unge menneske i, at der er noget i vejen med det.

Måske er der slet ikke noget i vejen med dit barn. Måske er det bare et sensitivt væsen, som vi mennesker fra naturens side er skabt. At være sensitiv betyder at være i stand til at sanse, mærke og opleve, og det er vores naturlige tilstand. Det er bare langt fra alle, der er i kontakt med den side af sig selv.

Mange mennesker har lukket godt og grundigt ned for den side af sig selv for bedre at kunne passe ind i den verden, vi har skabt. En hård verden, som primært fokuserer på så meget andet end de sansende, nysgerrige og oplevende væsener, vi er inde bagved de lag, vi ofte har lagt på os selv, netop for at kunne leve i og håndtere den hårde verden.

Dit kloge barn
En anden løsning end den, der handler om diagnoser og kemiske midler til at dæmpe symptomerne, kan være at begynde at lytte til dit kloge barn og hvad det egentligt er, det prøver at vise og fortælle.

Hvad nu, hvis alle de sensitive mennesker – børn, unge og voksne – der heldigvis kommer flere og flere af i disse år, i virkeligheden også er med til at vise vejen? Hvad nu, hvis de i virkeligheden med al ønskelig tydelighed viser, at det ikke så meget er dem, der er noget i vejen med, men at den måde, vi behandler hinanden på og den måde vi lever og indretter vores samfund på, langt fra er optimal for os?

Hvad kan jeg gøre?

Giv børnene lov til at have deres oplevelser. Hvis alt svært bliver taget fra dem, hvad skal de så vokse og blive klogere af? Accepter, at lige som du selv har lært og lærer af dine erfaringer, har dine børn også brug for at have deres oplevelser på deres vej.

Anerkend sensitiviteten og det, den rummer og snak om den. At det kan være svært at være sensitiv i en alt for hård verden og at det kan kræve, at man beskytter sig selv bedst muligt, men også at der er mange gaver i at være i kontakt med sin sensitivitet i form af evnen til at være empatisk, at kunne sanse, mærke og opleve, at være følsom, at kunne mærke følelser, energier og stemninger. Man er ikke nødvendigvis syg, fordi man har følelser eller har indre oplevelser og fornemmelser, men et helt normalt og naturligt menneske, der har åbnet op for den side af sig selv.

I stedet for at tro på et firkantet og fysisk orienteret samfund, der helst vil diagnosticere og dæmpe symptomer, vil det være sundt også at begynde at hylde de sider af os selv, så vi ikke sygeliggør mennesker, fordi de har følelser.

Tag lederrollen på dig og tag dig af dine egne problematikker. Tag det ansvar, der er dit og giv børnene deres. Skab ro og tryghed, udvis lederadfærd, vis at du har styr på det. Gør, hvad du kan for at holde dig ude af dramaerne, hav modet til at sætte sunde grænser og øv dig på at være oprigtig og ærlig

Tilstræb at motivere, overraske og glæde, så du bekræfter barnet i, at der ikke er noget i vejen med det, men at I sammen vil finde ud af at håndtere det svære bedst muligt. Bryd svære situationer med nye skridt, der overrasker og glæder.

Søg hjælp, vejledning og behandling, hvis du oplever, det ville være godt for barnet eller den unge eller hvis du er i tvivl. Måske skal der ikke ret meget til for at hjælpe til at få forløst noget af det, der fylder eller til at se på tingene fra andre sider. Jeg oplever ofte, at børn og unge, der er klar til det, meget hurtigt flytter sig og som forældre kan det være guld værd at få vejledning, inspiration og støtte på vejen.

Sten træ 1

 
Hjælp og støt dine børn bedst muligt. Du skal ikke fixe noget, men jo mere, du kan være i det svære uden nødvendigvis at skulle have det til at holde op, jo mere støtter du barnet eller den unge i selv at finde vejen. Samtidig viser du, at du har tillid til det og at I er i stand til at løse det sammen.

Lyt, lyt, lyt og lyt. Mere end at løse noget for andre, handler det om at lytte, møde, holde om og holde af. Så hjælper og støtter du til, at barnet eller den unge nok skal finde en vej i sig selv.

Ved du ikke, hvad du skal sige, så vær ærlig og fortæl det eller bare lyt, hold om, hold af og vær til stede uden ord.

De er mange små og store ting, du kan gøre. Nogle af dem er lige til og nogle af dem er en proces, der tager tid og kræfter at føre ud i livet og ind i dagligdagen, netop fordi det ikke altid bare er et isoleret problem hos barnet eller den unge, der skal fixes, men fordi det måske lige så meget også handler om ændret levevis og tydeligere kommunikation.

Måske er der noget, der vil være godt at gøre for dig og din familie, måske er det noget helt andet, en anden familie vil have mest gavn af at fokusere på. Mærk efter, hvad der klinger rigtigt for dig og prøv dig frem.

Skab ro og pauser, fjern unødigt pres og unødig støj, både direkte og indirekte. Nedjuster dine eller jeres krav og forventninger, undgå røg og uren luft, luft ud, undgå parfume og kemiske lugte og dufte, hav fokus på sund og nærende kost uden gift- og tilsætningsstoffer og undgå sukker.

Skab ikke blot ren luft i huset, men også i kalenderen. Skab mere plads til dit barn og dermed også til dig selv og hele familien.

Et sensitivt barn – eller ung eller voksen – kan hjælpe en hel familie på en ny og sundere kurs. Når vi går med og ikke imod. Sikke en gave! Også selv om det kan være en opgave og en udfordring.

Støt dit barn og hav tillid til alle de evner, det har med sig ind i livet. Du hjælper ikke kun dit barn med at finde og bruge sin egen styrke. Du hjælper også dig selv til at finde og bruge din egen.

Læs også Sensitiviteten er din gave

Dårlig samvittighed, den skal du ikke lytte til… eller skal du?

Når nogen fortæller om, at de har dårlig samvittighed over et eller andet, lyder svaret ofte: Den skal du ikke lytte til! Eller: Den kan du ikke bruge til noget! Et velment forsøg fra modtagerens side på at sige, at du ikke skal ligge under for dine egne høje krav om perfektion eller hvad der ellers kunne ligge til grund for den dårlige samvittighed.

Og ja, det er ikke hverken sundt eller balanceret at ligge under for skæve eller urealistiske krav, som måske bunder i gamle overbevisninger om, at tingene skal være på en bestemt måde for at være acceptable og for at blive godkendt i et samfund så fyldt af krav om det perfekte, om at leve op til og præstere.

Men er det også ensbetydende med, at du aldrig skal lytte til den dårlige samvittighed eller ikke kan bruge den til noget? Hvis du tænker på din samvittighed som din indre vejleder, vil du så kun lytte til den, når den er ”god”?

Bellis 15

 
Samvittighed betyder samviden eller medviden. Der er nogle ting, du ved og er bevidst om og ud fra den viden, modtager du vejledning fra dig selv, fra din egen indre dybe viden. Din samvittighed.

Tænk, hvis vi ikke havde en samvittighed
Den er ikke altid sjov at lytte til… men tænk, hvis vi ikke havde en samvittighed. Så ville det være meget svært at få rettet op på alt det, vi mennesker gør ved os selv, ved hinanden og ved vores verden og at rette op på jordens tilstand. Fordi vi så ikke ville være åbne for at tage ved lære af vores handlinger.

Hvis vi aldrig lyttede til vores samvittighed om, hvad der dybest set for os hver især er rigtigt og forkert, ville vi have meget svært ved at flytte os ud af stedet og gå sundere veje.

Måske den dårlige samvittighed ikke er så dårlig alligevel
Når du har dårlig samvittighed, er det din indre vejleder, der taler til dig og når du lytter til den, lytter du til den del af dig, der ved. Dig selv. Og så er den måske ikke så dårlig alligevel. Den gode samvittighed. Om du vil lytte til andres råd og lade være med at lytte, er et valg kun du kan træffe, men ikke at lytte kan nogle gange også betyde søvnløse nætter, hvor dit indre ihærdigt vil prøve at få dig i tale.

Nogle gange er det den perfektionistiske stemme, der taler, nogle gange er det den stemme, der er bange for ikke at præstere godt nok, der taler eller en af de andre stemmer, der mest af alt trænger til at blive holdt om og taget sig af. Også det er en information fra dit indre, der gerne vil lyttes til.

Og andre gange er det måske en kærlig, ihærdig og vedholdende stemme fra dit indre, der fortæller dig, at der er ting, der kunne gøres anderledes. At der måske er ting, det ville være godt for dig at sige eller gøre anderledes. At der måske er andre og bedre eller sundere veje for dig at gå, også selvom du ikke umiddelbart kan få øje på dem.

Når du lytter til din samvittighed, uanset om du definerer den som god eller dårlig, lytter du til en del af dig selv, der gerne vil have dig i tale. Nogle gange ja, så er det fint at sige tak og sende den om på bagsædet og selv tage rattet og styringen tilbage og gå videre i dit liv. Andre gange er det både sundt, stærkt og befriende at være opmærksom og lytte til, hvad du selv siger og tage dig af det, så du kan stilne tankerne og bringe ro på første. Måske er der ting, det ville være sundt for dig at få øje på og erkende, så du kan give slip på det.

Det er godt at have en samvittighed.

Læs også “Sådan har jeg aldrig haft det før”

”Sådan har jeg aldrig haft det før”

Jeg forstår det ikke, sådan har jeg aldrig haft det før. Sådan hører jeg tit mennesker sige, når de kommer i min klinik. Noget, der før har virket, virker ikke på samme måde mere. Noget, der før har været let, har forandret sig og er blevet svært.

Det kan være svært at forstå, at der er ting, man ikke kan på samme måde mere eller at føle, at man pludselig har fået det skidt med sig selv. Når det nu ikke har været sådan før. Når man nu plejer at kunne klare tingene og køre derudad. Når man nu plejer at have det godt og kunne overskue sit liv.

Træer lyng

 
Byg dit hus på et stærkt fundament
Men ligesom et hus, hvor fundamentet ikke er helt stabilt, behøver det ikke nødvendigvis at vise sig med det samme. Der kan godt gå mange år, før der begynder at vise sig revner eller ustabilitet og det samme gælder for os mennesker. Vi kan i årevis og igennem store dele af vores liv fylde på og fylde på, men bygger vi vores hus og liv på et ikke helt stabilt fundament, må det på et eller andet tidspunkt begynde at vise sig i en eller anden form.

Hvis du ikke igennem livet får ryddet ud i de oplevelser og ting, du får med på vejen, så kan der på et tidspunkt begynde at blive fyldt så meget op, at der ikke rigtigt er plads til mere. Det kan få et ustabilt fundament til at vakle og det er der, hvor du kan opleve at blive konfronteret med ting, der begynder at blive svære, ting der ikke længere virker og områder i dit liv, hvor du måske pludselig ikke længere er så glad eller tilfreds, som du plejer.

Bygger du dit hus i sand eller på et ustabilt fundament, vil det på et eller andet tidspunkt begynde at skride ud.

Selvom det kan være svært at mærke, at fundamentet måske ikke er helt så stabilt og selvom det kan være svært, når forandringens vinde blæser, så er det godt at blive bevidst om det. Uanset, hvor stærke, vi synes vi er, så er det ikke sundt for noget menneske at blive ved med at fylde på og undertrykke uden at få læsset af.

At blive bevidst om, at der er noget i dit liv, der har brug for din opmærksomhed er en forudsætning for at gøre noget ved det, så det er godt, det viser sig for dig. Så du kan hjælpe dig selv til at få udtrykt noget af det, der har været undertrykt og dermed skabe et stærkere fundament at bygge dit bedre liv på.

Livet vil bare gerne have os med
Livet er i konstant bevægelse og vi følger med, bevidst eller ubevidst og om vi vil det eller ej. Det betyder forandring og forandring kan være skræmmende, fordi vi mange gange ikke ved, hvad det indebærer. Som mennesker kan vi have dyb modstand mod forandring, og modstand sammen med en uundgåelig bevægelse og forandring vil alt andet lige give gnidninger og gøre tingene svære.

Det er ikke fordi, livet vil os det ondt eller gøre tingene svære for os. Livet vil os det godt og vil bare gerne have os med. Med livet, for bevægelsen og forandringen sikrer udviklingen og fornyelsen, så vi ikke bliver på samme sted. Det er der sjovt nok heller ikke mange af os, der ønsker.

Så ligesom bevægelse er godt for krop, sind og ånd, er livets bevægelse det også og de to ting kan i princippet ikke skilles ad. Livet vil os bare og jo mere stabilt vores fundament er, jo mere er vi i stand til at gå med.

Læs også “Når du lægger låg på og gemmer smerten væk”