Meditation – en naturlig tilstand

Mange betragter udelukkende meditation som noget, man gør og som en metode. Det kan være at lukke døren og sætte sig ned. Det kan være at høre meditationsmusik. Det kan være at deltage i en gruppe med guidede meditationer. Det kan være noget, man går til. Og det er det også.

Men meditation er så meget mere og er ikke kun en metode eller noget, du gør. Meditation er også en naturlig tilstand.

Det er din naturlige tilstand af opmærksomhed, bevidsthed og nærvær. Så når du er bevidst, opmærksom og til stede i det, du gør, lige nu og her, så er det også meditation, uden at du behøver sætte dig ned og lukke døren for at gøre det.

Måske gør du det allerede
Når jeg underviser i meditation, er der som regel altid flere, der fortæller, at de har svært ved at meditere og ikke kan finde ud af det, men som undervejs finder ud af, at de godt kan, og at de faktisk allerede gør det på hver deres måde.

Det kan være, når du går i haven, når du går tur, når du løber, når du betragter solnedgangen, når du fotograferer, når du står på ski ned af pisten, når du går med fødderne i vandkanten, når du er kreativ, eller når du sidder og kigger ud af vinduet. Det kan også være meditation, og den tilstand kan du med øvelse og opmærksomhed bringe mere og mere ind i din dagligdag, uanset hvad du laver.

Et stærkt værktøj for at komme dertil
For at øve dig på at komme mere og mere dertil, kan det være godt at bruge meditation som en metode og et værktøj og for mig er det et både stærkt, godt og mange gange nødvendigt værktøj for at hjælpe sig selv til at bringe opmærksomheden væk fra alt det fysiske og materialistiske og ind, hvor den hører til. Derinde, hvor du bor.

fb-share-icon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code