Flere og flere mennesker oplever senfølger efter et sygdomsforløb, og for mange kan det tage lang tid at komme sig og være en svær og udmattende vej.
Når vi får en infektion eller virus, er kroppen presset og på hårdt arbejde. Det kræver energi, og den energi må nødvendigvis tages fra andre steder og funktioner. Når vi er syge, har vi derfor brug for ro og hvile, sund og nærende kost, omsorg og tålmodighed, så kroppen kan restituere og vores system kan afslutte og blive færdige med sygdommen.
Den tid, omsorg og tålmodighed er det langt fra altid, vi i vores fortravlede verden vil, kan, har opmærksomhed på eller har mulighed for at tage eller få. Fokus er ofte på at slå det ned, så vi kan komme i gang igen.
Oveni kan kemisk medicin, vacciner m.v., som ikke er naturlige, og som kan give mange forskellige bivirkninger, også betyde, at vi bagefter kan have brug for at behandle, rense ud og genoprette balancen i kroppen.
Behandling
Den måde vi som oftest i det konventionelle system behandler sygdomme og infektioner på, er, med udgangspunkt i symptomerne, at prøve at slå det ned.
Det betyder, at vi mange gange udelukkende symptombehandler og ikke så meget kigger på årsagen og det, der ligger bagved.
På den måde kan vi komme til at undertrykke og holde nede, så kroppen ikke får lov at gennemleve sygdommen og blive færdig med den. Dermed kan vi både få senfølger og komme til at fejle forskelligt, hobe en masse undertrykt op i vores system og komme til at lægge ovenpå.
På mange måder kan vi dermed komme til at stå svagere og blive mere modtagelige næste gang, også selvom vi blev hjulpet raske.
Naturlig behandling
I naturlig behandling er fokus ikke så meget på at slå noget ned, men mere på at understøtte kroppen bedst muligt, så vi både bliver helbredt og også får et stærkere immunforsvar, fordi vi fik afsluttet infektionen og dermed bedre kan stå imod næste gang.
Samtidig får vi på denne måde også mulighed for at arbejde med baggrunden og den ubalance, der lå til grund for, at vi blev syge i første omgang.
Det gælder derfor om ved senfølger efter sygdom og infektioner at vende tilbage og hjælpe kroppen til at gøre sygdommen færdig ved blandt andet at understøtte kroppens egne selvhelbredende kræfter med naturlig behandling (som vi også kalder alternativ) og styrke immunforsvaret, eventuelt sammen med supplerende midler, tilskud og naturlig medicin, herunder blandt andet homøopati.
Måske vil der også være andre behov, for at kroppen kan restituere, men det vil være helt individuelt alt efter den enkeltes situation, sygdom, infektion, behandling, forløb, tiden der er gået og hvordan det går lige nu.
Det vigtigste er, at det er muligt at gøre noget og hjælpe dig selv og din krop på vej.
Læs også Inspiration til dit immunforsvar 1 – Overbevisninger og tanker, kost og naturmedicin
Læs også Inspiration til dit immunforsvar 2 – Stress, sport og søvn
Læs også Inspiration til dit immunforsvar 3 – Nedlukning, behandling og om at gennemleve sygdom