For mennesker, der har oplevet selvmord eller andre traumatiske oplevelser – workshop

For dig, der har oplevet et selvmord tæt på eller andre traumatiske oplevelser og måske har fået øget sårbarhed, sorg, angst, depression, stress eller posttraumatisk stress og som ønsker at hjælpe dig selv til at se og forløse noget af det, som det har efterladt sig, så du kan blive mere fri og få et bedre liv.

Uanset om du er efterladt efter et selvmord, eller om du har oplevet andre traumatiske ting, kan sådanne oplevelser efterlade sig dybe spor på krop og sjæl, og det kan være en lang proces at bearbejde. Der kan være mange modstridende følelser og oplevelser, og også indbyrdes i familie eller vennekreds kan samspillet blive udfordret.

Gamle, ubearbejdede oplevelser sidder i kroppen, cellerne og hele systemet, indtil vi igen er klar til at møde og tage os af det svære, og det kan for mange mennesker tage mange år og en lang vej at gå at komme frem til. Der er ingen alder eller tid på sorg eller traumatiske oplevelser.

Til gengæld er det muligt at sætte det fri. Det er muligt at møde, heale, forløse og frigive det, du bærer på, når du er klar til det. Så du kan blive mere dig, få et bedre liv og igen kan trække vejret mere let og frit.

Dagen vil være en vekslen mellem oplæg, dialog, øvelser, meditationer, healing og personlig vejledning og er tilrettet, så der er plads til dét, der viser sig og som den enkelte ønsker at gå ind i.

Det er meget givende at dele med og arbejde i en gruppe, men det er naturligvis helt op til dig, om og hvad du ønsker at dele med resten af gruppen.

Der vil være oplæg omkring vores samfund og døden, om selvmord og hvad der sker i kroppen og systemet, når vi oplever det, om overgreb og traumer og om tabuer og de mange følelser og spor, det kan bringe med sig.

Vi skal arbejde med at erkende og møde det svære og med at skille tingene ad.

Vi skal arbejde med energi- og bevidsthedsarbejde, meditation og healing, så du kan bevidstgøre noget af det, der fylder og sætte det fri, ligesom du får inspiration til værktøjer og metoder, du selv kan bruge til at hjælpe dig selv og til at gå ind og ud af det svære.

Du får hjælp til at arbejde med og håndtere den eller de barske oplevelser og de spor, lyde, billeder og følelser, det har efterladt i dit system. Så du bedre kan forholde dig til det skete, uden at du føler, du vælter eller bliver ødelagt af det. Du kan sætte det fri, og du kan komme frem til at få større ro med det. Et skridt ad gangen.

En inspirerende, helende og intens dag, hvor vi kommer omkring mange ting, og hvor du får mulighed for at arbejde med noget af det, der fylder i et trygt og fortroligt rum.

Kontakt og nærmere information
Send en mail til lm@mahnkopf.dk eller ring/sms til 60 93 72 30.


Se også behandlingsforløb på 8 gange over 3 måneder for mennesker, der har oplevet selvmord eller andre traumatiske oplevelser