Rygestop – workshop

For dig, der gerne vil holde op med at ryge. Du er committet til processen og er klar til at gøre et aktivt og personligt arbejde for at hjælpe dig selv frem til en af dit livs bedste beslutninger og igen blive en fri ikke-ryger – også selvom du måske lige nu ikke føler dig klar eller har svært ved at tro på det.

Vi kommer omkring mange ting på dette kursus, og dagene vil være en vekslen mellem oplæg, dialog, øvelser, meditationer, healing og personlig vejledning og er tilrettet, så der er plads til dét, der viser sig og som den enkelte ønsker at gå ind i.

Det er meget givende at dele med og arbejde i en gruppe, men det er naturligvis helt op til dig, om og hvad du ønsker at dele med resten af gruppen.

Du får hjælp til at få en større accept og forståelse af din situation lige nu omkring dét at ryge. Det kan give mere ro til at koncentrere dig om processen frem.

Du får hjælp til at se bag om mange af illusionerne ved at ryge og til at se og mærke, hvad det er, rygning gør, eller ikke gør, ved dit liv, din krop, din energi, din koncentration, dit helbred, dit humør og dit velbefindende.

Vi skal arbejde med rygningens væsen, så du kan se det og derfra bedre træffe dit valg.

Du får inspiration til at arbejde med det, der for dig ligger bagved rygningen, til at se og erkende det, der gør, at du tyer til rygning, dét, du oplever, du får ud af det og hjælp til at få det bearbejdet, healet og sat fri.

Rygedagbog
Der er mellem kursusdagene lagt op til, at du arbejder med de områder, vi aftaler, så du kan styrke og støtte dig selv bedst muligt i processen.

At lave og føre en rygedagbog er en del af kurset og vil være en stor hjælp for dig i beslutningsprocessen.

Det er dig, der skal holde op med at ryge
Jeg bliver ofte spurgt, om jeg kan få en til at holde op med at ryge. Det kan jeg ikke. Men jeg kan hjælpe og inspirere DIG til, at DU vælger at holde op med at ryge. Det er dig, der skal træffe beslutningen. Derfor er det også en betingelse inden kurset, at du som minimum er committet til at arbejde med dig selv og hele processen. Så du kan træffe et af dit livs bedste beslutninger.

Om at træffe en beslutning med stort B
Min oplevelse er, at selve dét at stoppe, når du først har besluttet det, er nemt. Det er selve processen og dét at arbejde dig frem til beslutningen, der kan være svær og kræve en vej at gå.

På denne workshop skal du derfor heller ikke ”prøve” at stoppe med at ryge. Du skal heller ikke ”se om det går”. Det er, hvad jeg kalder prøvebeslutninger, som ofte ikke har ret meget saft og kraft i sig, simpelthen fordi beslutningen ikke er taget. I en prøvebeslutning står døren stadig åben for, at det jo kan være, det ikke går.

Du får inspiration og hjælp til at arbejde dig frem til en Beslutning med stort B. Den beslutning, der betyder, at du ikke længere behøver tvivle på, om det holder. For det ved, du at det gør. Den beslutning, der betyder, at du, i relation til rygning, hverken behøver bruge hjælpemidler, tage på i vægt, mangle noget eller lide afsavn på noget som helst tidspunkt fremadrettet i dit liv.

Fordi du vil være helt færdig med at ryge, fordi du ikke længere ønsker det eller vil have det. Fra dét øjeblik, du træffer den beslutning, er du igen en fri ikke-ryger, og du behøver aldrig frygte, at du vil starte igen, hvis livet driller. Det er frihed og den er din, når du er klar og vælger den.

Samtidig er det noget, du fremadrettet vil kunne på bruge på mange områder af dit liv.

Noget af det, workshoppen også indeholder
Udgangspunktet er hele tiden, hvordan du bedst kan hjælpe dig selv til at træffe en beslutning, der holder, og dermed i høj grad også, hvordan du hjælper dig selv til at stå stærkere.

Vi skal derfor blandt andet også arbejde med målsætning og med centrering, jordforbindelse, samling og rodfæstning, så du kan opleve at komme mere hjem i dig selv og få en bedre balance og dermed bedre være i stand til at håndtere det, du står i og de udfordringer, du møder i processen.

Det vil ikke blot påvirke og støtte dig positivt i forbindelse med et rygestop, det vil række ind på alle områder af dit liv.

En intens og inspirerende workshop, som kan forandre dit liv, når du vælger det.

Kontakt
For nærmere information og tilmelding skriv til lm@mahnkopf.dk eller ring/sms til 60 93 72 30.

Jeg har selv tidligere i mit liv været ryger, og i min proces med igen at blive ikke-ryger, blev jeg inspireret af den engelske forfatter Allen Carr, der har skrevet bogen “Endelig ikke ryger“. Denne bog hjalp mig godt på vej og inspirerede til at få vendt nogle af mine rygertanker om. Jeg måtte dog også at gå andre veje for at komme i mål, og da dette forløb afspejler min egen proces og erfaringer, er det derfor også både inspireret af Allen Carrs bog og min egen vej samtidig med, at jeg også inddrager healing, sansning, personlig vejledning, energi- og bevidsthedsarbejde til at hjælpe andre på vej til et endeligt rygestop, til forløsning af det, der for den enkelte ligger bagved samt i det hele taget at komme til at stå stærkere og træffe bevidste valg.

Se også behandlingsforløb på 8 gange over 3 måneder – rygestop