Et kort behandlingsforløb på 3 gange til dig, der har brug for at stå stærkere og have det bedre, når du skal til eksamen
Mange mennesker har det rigtig svært med at skulle til eksamen, og det er der ikke noget at sige til. Det er et stort pres, vi udsætter hinanden for, når vi på den måde skal prøves og testes. Et pres, som kan trigge mange andre følelser og gamle oplevelser, som måske sidder i din krop, dit system og din erindring, måske uden at du er bevidst om det.
Dette forløb er et kort forløb på 3 gange, hvor du får hjælp til bedre at kunne håndtere både processen op til eksamen og selve eksamenen.
Du får hjælp til at arbejde med dét at skulle præstere under pres og hvad det gør ved dig, din krop, dit humør og dit velbefindende, og vi skal arbejde med de overbevisninger, tanker og følelser og den energi, der ligger bagved. Måske er du som mange andre særligt sensitiv og dermed ekstra udfordret, når du skal præstere til en eksamen. Du får hjælp til bedre at forstå og acceptere, hvordan du har det og hjælp til at arbejde med at forløse og sætte noget af det, der fylder og begrænser dig, fri.
Du får også hjælp og inspiration til konkrete værktøjer og metoder, du kan bruge for at hjælpe dig selv til mere ro, større overblik og klarhed og en bedre balance. Både i din hverdag op til eksamen, i pressede situationer og i selve eksamenssituationen. Så du kommer til at opleve, at du står stærkere og bedre kan være i det, også selvom situationen er presset og kræver noget af dig.
Alle forløb er individuelle og udgangspunktet er naturligvis, hvor du er lige nu og hvilke ønsker og behov, du har. Derfor er det måske heller ikke alle punkter her, du oplever, er lige relevante for dig.
Personlig vejledning og healing
Du får hjælp til at få energiløft og til at afbalancere dit energisystem, ligesom du får øvelser og træning i sansning, opmærksomhed og selvhealing og nogle af de ting, du selv kan gøre i din hverdag.
Du får hver gang både personlig vejledning og healing, og du vil blive mere bevidst om dig selv, ligesom du får mulighed for at forløse og frigive ubalancer og noget af det, der fylder og som du måske bærer på og er klar til at sætte fri.
Noget af det, forløbet også indeholder
Du får også hjælp og inspiration til at arbejde med planlægning og struktur og hvad du kan gøre for at skabe så meget ro, tryghed og god energi omkring dig i perioden op til din eksamen. Det kan eksempelvis være i relation til hvad du skal gøre og nå, hvad du gør hvornår og i hvilken rækkefølge, og det kan være i relation til dine fysiske omgivelser, dine relationer og hvordan du helt praktisk lever i denne periode.
Men vigtigst af alt får du hjælp til at få forløst og sat noget af det fri, som sidder i dit system og begrænser og hæmmer dig i eksamenssituationen. Så du får mere overblik og overskud og kommer stærkt frem og igennem. Og så du efterfølgende vil opleve, at du står stærkere og mere balanceret også i mange andre situationer i dit liv.
Normalpris for 3 behandlinger er 2.100 kroner. Du får en forløbsrabat, så prisen for 3 gange er 1.950 kroner.
Har du spørgsmål til forløbet eller ønsker du en snak, inden du beslutter dig, er du velkommen til at sende en mail til lm@mahnkopf.dk eller ringe på telefon 60 93 72 30.