Behandlingsforløb på 8 gange over 3 måneder
Behandlingsforløb for dig, der har oplevet et selvmord tæt på eller som har haft andre traumatiske oplevelser. Det kan være oplevelser, som har ført til eksempelvis angst, depression, stress eller posttraumatisk stress. Uanset hvor du er i processen, og hvornår det er sket.
Du får hjælp til bedre at kunne håndtere det, du står i lige nu, og som vil være meget individuelt alt efter, hvor du er i processen, hvor du er i dit liv og hvad du i øvrigt har med dig.
Når vi oplever noget traumatisk, er det ikke udelukkende dén oplevelse, der gør, hvordan vi har det og hvordan vi reagerer. Det er hele vores liv, indgangsvinkel, betingelser og alt det, vi har med os. Derfor vil enhver proces også være individuel og kan ikke altid sammenlignes med andres.
Nogle kommer for at få hjælp kort tid efter, andre måske først efter mange år. Der er ingen tid og ingen alder på svære og traumatiske oplevelser, og det er aldrig for sent at hjælpe sig selv til at forløse og bearbejde noget af det svære.
Det er aldrig umuligt eller for sent at hjælpe sig selv til et bedre liv.
At opleve et selvmord eller andre traumatiske ting kan efterlade sig dybe spor på både krop, sind og sjæl, og det kan være en lang proces at bearbejde. Der kan være mange modstridende følelser og oplevelser, og også indbyrdes i familie, vennekreds eller omgivelser kan forhold og samspil blive udfordret.
Når vi oplever traumatiske ting
Uanset om du er efterladt efter et selvmord eller om du har oplevet traumatiske ting og måske har fået angst, depression, stress eller posttraumatisk stress, efterlader sådanne oplevelser dybe spor.
Gamle, ubearbejdede oplevelser sidder i din krop, dine celler og hele dit system, indtil du er klar til igen at møde og tage dig af det svære, og det kan for mange mennesker tage mange år og en lang vej at gå at komme frem til.
Til gengæld er det muligt at sætte det fri. Det er muligt at møde, heale, forløse og frigive det, du bærer på, når du er klar til det. Så du kan blive mere dig, få et bedre liv og igen kan trække vejret mere let og frit.
Få hjælp til
Disse forløb vil være meget individuelle, alt efter hvor du er i processen, men du får blandt andet hjælp til at få bearbejdet noget af det svære, hjælp til at få en større forståelse for det, der er sket og hvad det har betydet for dig og dit liv.
Nogle gange er der mest af alt brug for omsorg, forståelse og hjælp til bearbejdning af chok, nogle gange hjælp til bedre at kunne håndtere sorgen, det uforståelige eller til igen at finde en mening med livet eller med det, der er sket.
Uanset, så får du både hjælp nu og her, men også inspiration til værktøjer og metoder, du selv kan bruge til at hjælpe dig selv og til at gå ind og ud af det svære.
Du får hjælp til at arbejde med og håndtere den eller de barske oplevelser og de spor, lyde, billeder og følelser, det har efterladt i dit system. Så du bedre kan forholde dig til det skete uden at du føler, du vælter eller bliver ødelagt af det. Du kan sætte det fri, og du kan komme frem til at få ro med det. Et skridt ad gangen.
Du får hjælp til at sætte nogle mål og delmål for dig selv og dit liv og naturligvis hjælp til at nå dem. Et mål kunne være at få mere ro, større klarhed eller til igen at blive i stand til at omgås andre, være i specielle situationer, til igen at kunne være tryg, til at kunne opleve glæde, frihed, lettelse eller noget helt andet.
Helt konkret
Behandlingsforløbet indeholder 8 sessioner og behandlinger fordelt over 3 måneder. De første gange er der 1 uge mellem behandlingerne og derefter 1 eller 2 uger.
Du vil under forløbet have mulighed for løbende kontakt og sparring pr. mail med mig og forløbet kan også foregå som sessioner via telefon eller online helt eller delvist.
Noget af det, forløbet også indeholder
Udgangspunktet er hele tiden, hvordan du har det og hvad der viser sig undervejs. Måske er der også andre områder af dit liv, der kommer på banen, og som du ønsker eller har brug for at tage dig af. Det hele hænger sammen og alt det, du har med dig i dit liv, påvirker og kan spille ind.
Målet er, at du kommer til at stå stærkere i dig selv, også selvom du naturligvis ikke bliver færdig med processen i løbet af ganske få måneder.
Vi skal derfor blandt andet også arbejde med centrering, jordforbindelse, samling og rodfæstning, så du kan opleve at komme mere hjem i dig selv og få en bedre balance og dermed bedre være i stand til at håndtere det, du står i og de udfordringer, du møder.
Personlig vejledning og healing
Du får hjælp til at få energiløft og til at afbalancere dit energisystem, ligesom du får øvelser og træning i sansning, opmærksomhed og selvhealing og nogle af de ting, du selv kan gøre i din hverdag for at få det bedre, få mere ro og klarhed.
Du får hver gang både personlig vejledning og healing, og du vil blive mere bevidst om dig selv og om de ting, du med fordel kan gøre, ligesom du får mulighed for at forløse og frigive ubalancer og noget af det, der fylder og som du bærer på og er klar til at sætte fri.
Der er under forløbet lagt op til, at du mellem behandlingerne arbejder med de områder, vi aftaler fra gang til gang, så du kan styrke dig selv bedst muligt i processen.
Opfølgning
Med i forløbet er også en telefonisk samtale 1 måned efter forløbets afslutning for at følge op på, hvordan det er gået og hvad der eventuelt kan være brug for lige nu, så du kan fortsætte med at gå i den ønskede retning.
Normalpris for 8 behandlinger er 5.600 kroner. Du får en forløbsrabat på 800 kroner, så prisen for behandlingsforløbet er 4.800 kroner.
Har du spørgsmål til forløbet eller ønsker du en snak, inden du beslutter dig, er du velkommen til at sende en mail til lm@mahnkopf.dk eller ringe på telefon 60 93 72 30.