Online forløb – behandling, spirituel vejledning og coaching

8 online sessioner over 6 måneder – giv dig selv et bedre liv

Du får hjælp til at sætte, finde, definere og nå et eller flere mål, som er væsentlige for dig i dit liv og til at se og vælge, hvilke skridt, der skal til for at komme i den retning, du gerne vil.

Igennem samtale, spirituel vejledning, energiarbejde og coaching, vil jeg hjælpe og støtte dig til at holde fokus på det væsentlige, til at se og arbejde med problematikker og udfordringer og hjælpe dig til at blive bevidst om noget af det, der ligger bagved. Så du kan arbejde med det, sætte det fri og gå lettere videre.

Du vil blive mere bevidst om dig selv, dine tanker, følelser og overbevisninger, og mere bevidst om det du gør, så du kan træffe nye, sunde valg, hvis du ønsker det, og du får hjælp til at holde dig på det spor, du vælger eller til at samle det op, der er til dig, hvis du netop ikke føler, du er på sporet.

Måske oplever du, at du står stille eller gentager de samme mønstre, måske har du det svært, er sensitiv, har negative tanker eller tankemylder, måske har du stress eller depression, måske er du i sorg, har svært ved at finde vej eller svar eller komme i mål med det, du gerne vil. Det kan også være, du ønsker hjælp til din personlige og/eller spirituelle udvikling, søger efter en retning at gå eller har svært ved at tackle det, du står i lige nu.

Måske vil du gerne have det bedre, få mere ro og balance i dit liv eller bedre kunne håndtere det, du står i fra et mere klart sted. 

Jeg arbejder blandt andet med sansning og den energi, jeg oplever, er bagved. På den måde kan jeg overføre og uddybe det, du fortæller og viser mig og give dig sparring og vejledning, der kan være med til at bevidstgøre og bringe lys til det, du står i, så du bedre kan samle trådene og håndtere det.

Det betyder også, at du skal være indstillet på aktivt at arbejde med noget af det, vi i fællesskab aftaler fra gang til gang. Så du får mest muligt ud af forløbet og kommer bedst muligt videre på din vej.

Forløbet er på 8 gange over 6 måneder. Første måned mødes vi 2 gange, herefter 1 gang månedligt og sidste måned igen 2 gange. En session varer 1 time og foregår enten via Skype, Zoom eller pr. telefon.

Der vil undervejs også være mulighed for vejledning og sparring pr. mail. 

Pris for 8 enkeltbehandlinger/sessioner er 5.600 kroner. Du får dog en forløbsrabat på 800 kroner, så prisen er 4.800 kroner (kan eventuelt også udvides til 10 gange over 8 måneder, hvis du ønsker det).

Er du klar til at tage næste skridt til et stærkere ståsted og gøre noget godt for dig selv?

Jeg hjælper og støtter dig gerne på din vej.

Send en mail til lm@mahnkopf.dk eller ring på 60 93 72 30, hvis du ønsker et forløb eller vil høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig.