Sensitiviteten er din gave

At være sensitiv bliver tit betragtet som noget følsomt og sårbart, men der er forskel på sensitivitet og sårbarhed.

At være sensitiv betyder at være i stand til at mærke, sanse, fornemme og opleve, men i vores del af verden er det ikke kvaliteter, vi har lært at vægte særligt højt. Vi skal helst kunne måle og veje tingene. Og bevise dem, så vi kan tro på det.

Men vi er så langt mere end det. Vi er sansende væsener, som har gaver, kvaliteter og evner med os, som bare venter på at få lov at blive pakket ud.

Der er mange mennesker, der er sensitive og heldigvis kommer der flere og flere. Når jeg skriver heldigvis, betyder det ikke, at jeg synes, det er godt, at der er flere og flere, der får det svært, men godt, fordi det betyder, at flere og flere begynder at komme i kontakt også med den side af sig selv. Den naturlige side, som ikke længere lader sig undertrykke og indordne i rammer, der er alt for begrænsende og snærende i forhold til al den styrke og sanselighed, vi har med os som vores naturlige tilstand.

At være sensitiv betyder, at du er i stand til at fornemme, mærke, sanse og opleve fra et andet sted end med kun den del, der gerne vil se og vide. Man kan se og vide på mange planer og at kunne se og vide på de indre planer er en kæmpe gave og styrke. Det er der, du finder din indre viden, din visdom og din indre sande styrke.

At være sårbar i denne henseende betyder, at der er noget indeni, der ikke er blevet mødt endnu. Det kan være gamle oplevelser, gamle sår, gamle ting, der ikke er blevet udtrykt, men derimod er blevet undertrykt og holdt nede igennem livet.

Din krop husker og gamle ting og oplevelser, som ikke er blevet mødt og taget sig af, sidder i kroppen, i systemet og i cellerne og vil påvirke og give en sårbarhed, indtil de får lov at komme til udtryk i en eller anden form og blive mødt.

Dét at være sensitiv bliver tit beskrevet som problematisk, men det er ikke så meget sensitiviteten i sig selv, der er problematisk, det er mere den sårbarhed, der sidder i systemet, som gør, at det kan være problematisk og udfordrende at være sensitiv og som kan gøre det svært at skelne i de ting, man oplever, mærker og fornemmer. Hvor kommer det fra, hvad indeholder det, hvad kræver det og hvis er hvis.

Så er du sensitiv og oplever det som svært, kan det være godt at ære og tage imod den som en kvalitet og en evne, du har med dig og som du har mulighed for at udvikle og forfine samtidig med, at du tager dig af det, du oplever, er svært. Dermed opbygger du din evne til at skelne og virke i det.

På den anden side af sårbarheden, er din sande styrke. Skridt for skridt.

Læs også Hvordan hjælper jeg mit sensitive barn

Læs også Når vi gør børn og unge syge

fb-share-icon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code