Verden kalder

Vi misbruger jorden og alle dens ressourcer og prøver stadig langt hen ad vejen at lukke øjnene for konsekvenserne af vores handlinger. Vi er i fuldt sving med at save den gren over, vi selv sidder på.

Verden kalder og har brug for vores opmærksomhed, og det nytter ikke længere ikke at gøre noget.

Når katastrofer rammer viser vi mange gange, at vi kan og vil stå sammen, så vi kan godt, når det er de ”rigtige” katastrofer. Et helt land kan stå sammen, når vi vil knække cancer. Et helt land og en hel verden kan også stå sammen, når vi beslutter at knække ufred og forurening. Vi behøver ikke vente til grenen ER savet over. Hvad med at stå sammen også FØR katastrofer? Mens vi stadig kan gøre noget for at ændre slagets gang og mens vi stadig har mulighed for at tage det ansvar, der er vores.

Hvad med at vi bruger lidt mindre tid på at diskutere, om isen mon smelter i det ene eller det andet tempo, bruger lidt mindre tid på at diskutere om vandet mon stiger 2 eller 10 cm, om temperaturen mon stiger 1 eller 5 grader og om det mon nu virkelig også skyldes klimaforandringer eller ej og i stedet bruger tiden på at skabe noget, der kan bære?

Hvad med at vi bruger lidt mindre tid på at diskutere, om det nu også er så skadeligt endda at forurene med det ene eller det andet, og i stedet bruger tiden på at tale om, udvikle og give støtte og opmuntring til alle nye tanker og ideer, der handler om bæredygtighed?

Hvad med at vi bruger lidt mindre tid på at diskutere, hvor giftigt gift mon er for jorden, planterne, naturen, dyrene og menneskene og om gift overhovedet er giftigt eller ej og i stedet arbejder på, at alle parter, inklusive vores dejlige jord, får glæde af og langt større interesse i at vende tilbage til større naturlighed?

Hvad med at vi værner lidt mindre om det, vi betragter som ”vores del” af jorden og i stedet være større og se ud over grænserne for at værne om helheden? Kemi, giftigt affald og forurening af den luft, vi indånder, kender ingen grænser.

Hvad nytter det vi løber stærkere, tjener mere og får flere ting, hvis vi om 15 år ikke længere har rent vand at drikke, ikke længere får livgivende vand fra himlen eller modsat at vi bliver oversvømmet, fordi der kommer for meget? Hvad nytter det at vi får højere karakterer, hvis vi bliver så pressede og syge, at vi ikke kan bruge dem til noget? Hvad nytter det at have fine huse med mange fine ting, når vores vigtigste huse og boliger – jorden og kroppen – bliver syge og ikke længere kan give?

Hvad nytter det at industrien tjener milliarder, hvis jorden og dens beboere og børn bliver syge?

Det starter med os selv
Jeg hørte i går eller i forgårs et indslag om, at børn mangler respekt i skolen. Ja, hvis det er sådan, vi oplever det, er der måske ikke så meget at sige til det, for hvordan kan vi næsten kræve og forvente, at børnene bare bliver ved med at indordne sig, når vi voksne selv slås og viser så manglende respekt for hinanden og alle vores forskelligheder?

Hvordan kan vi forvente, at vi kan blive ved med at kræve børnenes respekt, når vi selv viser så lidt respekt for vores jord og dens ressourcer? Når vi tager og tager og tager og mange gange glemmer at give andet end giftigt affald tilbage til jorden.

Hvordan kan vi forvente, at vi kan blive ved med at kræve børnenes respekt, når vi i mange tilfælde selv viser så lidt respekt for børnenes reelle behov? Behovet for at være dem, de er. Naturlige væsner, som ikke nødvendigvis alle sammen blomstrer og trives ved at blive puttet i kasser og bokse, ved at skulle passe ind i et økonomi- og materialismefikseret samfund, ved at blive presset og skubbet igennem et eksamens- og karakterfikseret system, ved at blive fyldt med kemi og sprøjtede fødevarer, spegepølser, der skal være nitritrøde, fordi en industri har besluttet, at det er sådan, en spegepølse tager sig bedst ud og ved at give dem kemisk medicin, når de har det skidt og opfører sig ud-af-boksen, i stedet for at se på, hvad det mon er, de viser os.

Måske er det, vi i dette tilfælde kalder børnenes manglende respekt, også bare et spejl, vi har brug for at kigge i. Som så mange af de andre spejle, verden viser os lige nu. Vi kan ikke længere blive ved med bare at skubbe det hele foran os. Det bliver det bare endnu større af.

Vi har så mange ressourcer, vi har så mange evner, vi er så mange mennesker med hver vores gaver og talenter, der er så mange gode, stærke, kreative og intelligente mennesker. Der er så stor en mangfoldighed at hylde og bruge.

Tænk, når vi i stedet for at give hinanden skylden, slås og diskutere, hvem der har ret, bruger alle de ressourcer stærkt, intelligent og kreativt. Tænk, når vi hver for sig og sammen tager et valg, samler vores energi og bruger den dygtigt til noget, der kan bære.

fb-share-icon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code